Forbrugerrådet står selv bag undersøgelsesgebyrer

Siden august har Forbrugerrådet ført en aggressiv kampagne mod de såkaldte undersøgelsesgebyrer, som nogle butikker opkræver fra kunder, som indleverer defekte varer til reparation inden for den to-årige reklamationsperiode.

Rådet kræver et forbud mod de omstridte gebyrer, som man mener, er med til at udhule reklamationsretten. Som en del af sin kampagne har Forbrugerådet oprettet en hjemmeside med en liste over forhandlere af forbrugerelektronik, som opkræver de omstridte gebyrer.

Men samtidig er Forbrugerrådet selv med til at understøtte gebyrer i klagesager. Rådet sidder nemlig med ved bordet i blandt andet Forbrugerklagenævnet, som er den offentlige klageinstans i forbrugersager, og her koster det et gebyr på 160 kroner, hvis man som forbruger vil rejse en sag.

Oven i købet skal forbrugerne betale gebyret før en klagesag overhovedet kan blive behandlet. I detailhandelen bliver gebyrer derimod som hovedregel først opkrævet efter en reklamation er blevet undersøgt.

Forbrugerrådet sidder også med i en række andre offentligt godkendte klagenævn, som opkræver gebyrer på op til 700 kroner fra forbrugere, som føler sig dårligt behandlet.

Sekretariatsleder i Forbrugerklagenævnet, Lars Arent, siger til ComONs søsteravis CRN, at undersøgelsesgebyrerne i de offentligt godkendte klagenævn er politisk bestemte og derfor kan variere i størrelse, fordi man fra politisk side ønsker at regulere antallet af klagesager.

»Det siger sig selv at gebyrets størrelse har betydning for, hvor mange klager, der kommer,« siger Lars Arent til CRN.

Forbrugerrådet formand Camilla Hersom afviser, at der er tale om dobbeltmoral, når Forbrugerrådet på den ene side vil forbyde butikkernes undersøgelsesgebyrer, mens man bakker op om Forbrugerklagenævnets klagegebyrer.

»Man kan overhovedet ikke sammenligne butikkernes undersøgelsesgebyrer, med det gebyr man betaler for at rejse en sag i et af de godkendte klagenævn. Forbrugeren kan ikke bare klage uden at man i forvejen har henvendt sig til butikken, hvor man har købt sin vare. Klagenævnene er en slags minidomstol, hvor man både hurtigere og billigere kan få afgjort sin sag, end hvis man skulle gå til en domstol,« siger Forbrugerrådets formand Camilla Hersom til CRN.

Hun understreger samtidig, at det er afgørende, at klagenævnenes gebyrer skal være så lave, at gebyrerne ikke bliver en barriere for at rejse en klagesag.

Ifølge tal fra Forbrugerstyrelsen afviser Forbrugerklagenævnet cirka halvdelen af de klager, som nævnet modtager.