Måske er de derude.
Måske er rumvæsenernes radiosignaler lige bag rækkevidden af vores antenner. Måske ville vi kunne høre dem, hvis vi kunne høre langt nok væk.
Det kan vi snart.
Det mener Seth Shostak, der er chef-astronom på SETI-projektet, der i årtier har lyttet efter radiofrekvenser i universet.
Én gang har der været signal. Ganske kort og så utydeligt, at det næsten kunne være illusorisk, men registreret af computerne. 15. august 1977 så den SETI-frivillige Dr. Jerry R. Ehman pludselig udfald på de konstante udprint af stilheden i rummet. Pludselig var der signal. Han tog papiret og cirklede transmissionen ind og skrev Wow! i marginen. I dag er Wow! signalet, som det bliver kaldt, det tætteste vi har været kontakt med intelligent liv i rummet.
Men vi nærmer os.
Det fastslår Seth Shostak. I 2025, om 17 år, vil Intel-grundlæggeren Gordon Moores lov have accelereret computerudviklingen nok til, at Microsoft-stifteren Paul Allens Allen Telescope Array kan kan lytte 500 lysår ud i verdensrummet. Og derude er der intelligent liv, mener Shostak.
Det var astronomen Frank Drake der i begyndelsen af 60'erne grundlagde, det som senere skulle blive SETI, og i årtier hørte under NASA. SETI projektet er i dag et verdensomspændende GRID-projekt, hvor millioner private computere i netværk analyserer de signaler, som antennerne opfanger fra rummet.
Frank Drake er manden bag Drake-ligningen, som blev formuleret ved et rundbordsmøde med førende videnskabsmænd i 1960. Ligningen er grundlaget for jagten på intelligent liv i universet og de beregninger, der ligger til grund for Shostaks tro på, at vi er 17 år fra at få signal.
Igen.
