Byggeplaner for Obamas superhelikopter lækket på nettet

Et sikkerhedsfirma hævder at tophemmelige planer for den amerikanske præsidents nye superhelikopter er lækket gennem et fildelingsnetværk og landet i Iran.

Det amerikanske sikkerhedsfirma Tiversa har angiveligt fundet et tophemmeligt dokument med konstruktionstegninger for den amerikanske præsident Obamas nye superhelikopter Marine One på en iransk IP-adresse.

Dokumentet stammer tilsyneladende fra en underleverandør til det amerikanske forsvar og Tiversa mener at filen er lækket fordi en af selskabets medarbejdere har installeret et fildelingsprogram uden at være klar over de sikkerhedsrisici, der er forbundet med det.

»Vi fandt ud af, hvor informationerne kommer fra. Vi ved helt præcis, hvilken computer de kommer fra. Jeg er overbevist om, at det er pinligt for denne person og måske koster det en fyring, men vi ved hvor de kom fra og hvor de blev sendt hen,« siger den pensionerede general Wesley Clark, der nu er rådgiver for Tiversa, i et interview med WPXI.

Marine One bruges altid som betegnelse for den helikopter, som transporterer den amerikanske præsident. Der er tale om en hel flåde med 28 helikoptere, og den samlede pris for de nye modeller, der skal bygges hos Lockheed Martin, menes at ligge på næsten 70 milliarder kroner.

De gamle Sikorsky modeller er mere end 40 år gamle og skal udskiftes med en ny generation, der blandt andet skal give større sikkerhed og længere rækkevidde. Men kritikere mener at omkostningerne er alt for høje - blot én af helikopterne koster det samme som præsidentens to Air Force One fly.

Tiversa fortæller at man har informeret det amerikanske forsvarsministerium Pentagon om lækagen og firmaet advarer nu mod de sikkerhedsrisici der er forbundet med fildelingsprogrammer. Men der er stadig en lang række åbne spørgsmål i sagen.

Tiversa sælger selv software som overvåger fildelingsnetværk og firmaet har dermed en interesse i at kaste søgelyset på p2p-tjenester som Gnutella, LimeWire og Bearshare, som ifølge firmaets chef Bob Boback kan være brugt til at sprede det tophemmelige dokument.

Det er uklart hvordan dokumentet er landet på fildelingstjenesten i første omgang - Tiversa antyder at angriberne kan have udnyttet et form for sikkerhedshul i Gnutella-klienten. Og Tiversa har heller ikke forklaret, hvordan dokumentet kan knyttes til en ip-adresse i netop Iran.

Men ifølge Bob Boback er det kun toppen af isbjerget - han fortæller i et interview med CNET at der er titusindvis af fortrolige filer på nettets p2p-netværk.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S