16-årig formand for de unge pirater

I weekenden var der stiftende generalforsamling i piratpartiets danske ungdomsparti, Ung Pirat.

I lørdags fik Piratpartiet officielt en ungdomsafdeling.

Ung Pirat holdt stiftende generalforsamling i Viborg, og er nu klar til at samle unge danskere til sin sag.

Ved mødet i lørdags blev den 16-årige Magnus Vestergaard fra Viborg valgt som den første formand for Ung Pirat. Næstformand blev 20-årige David Kofoed Wind fra Lyngby.

Ung Pirat vil fungere som en normal politisk ungdomsorganisation og vil forsøge at oprette lokalafdelinger i alle større danske byer. Piraterne har som ambition at blive den største politiske ungdomsorganisation. Og så vil afdelingen hjælpe moderpartiet Piratpartiet med at blive opstillet til folketinget.

"Jeg mener, at Ung Pirat har et stort potentiale for at blive den største politiske ungdomsorganisation inden et år. Vi har en politik, der tiltaler de unge, og vi har en ny, ung og frisk tilgang til politik", siger næstformanden David Kofoed Wind.

I Sverige er den unge piratorganisation lynhurtigt blevet Sveriges største politiske ungdomsorganisation med 22.000 medlemmer. I tiden frem til generalforsamlingen har Ung Pirat samlet cirka 100 danske medlemmer.

Ung Pirat i Danmark er den kun 5. ungdomsorganisation for et piratparti i hele verden. 

 

 

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job