Norge slår ned på DVD-hacker

Den norske programmør Jon Johansen, som står bag programmet DeCSS, kan risikere op til to års fængsel for overtrædelse af landets antihacker-lovgivning.

De norske myndigheder har rejst anklage mod den 18-årige Jon Johansen, som sammen med to venner i 1999 skrev programmet DeCSS. Jon Johansen bliver anklaget for overtrædelse af den norske antihacker-lovgivning, som i værste fald kan give to års fængsel.

DeCSS har været genstand for en ophedet debat, ikke mindst i USA, hvor Motion Picture Association of America (MPAA) sidste år sagsøgte et website, der distribuerede programmet. En amerikansk forbundsdomstol afgjorde, at DeCSS overtræder den amerikanske Digital Millenium Copyright Act.

Johansen optrådte som vidne under retssagen i New York og forklarede, at han og to andre skabte programmet for at gøre det muligt at afspille DVD-film under Linux. Men DeCSS kan også bruges til at omgå kopibeskyttelsen i DVD-film - og Johansen bekræftede i sit vidneudsagn, at han er medlem af en hacker-gruppe der kalder sig Masters of Reverse Engineering.

Allerede i januar 2000 blev Johansen hentet af politiet og kørt til afhøring på en lokal politistation. Men først nu har de norske myndigheder rejst anklage under paragraf 145(2) i den norske straffelov, som rammer "enhver person, der bryder ind i et beskyttet apparat eller på en lignende måde ulovligt skaffer sig adgang til data eller programmer, der gemmes eller overføres elektronisk".

Strafferammen er op til seks måneders fængsel, hvis det kan bevises at Johansen har skaffet sig uretmæssig adgang til data, og to års fængsel, hvis der er forvoldt økonomisk skade. Det er dog usikkert om denne paragraf overhovedet kan anvendes i tilfælde, hvor en person skaffer sig adgang til beskyttede data, som han selv ejer - i dette tilfælde en DVD-film.

Det norske filmbrancheforbund sendte sidste år et brev til chefanklageren i det norske politis afdeling for økonomisk kriminalitet, som opfordrer politiet til at indlede en straffesag mod den 18-årige og hans far, Per Johansen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S