Her er fremtidens mobiltelefoni

Forskere i Danmark og Norge kigger allerede på 5G-mobiltelefoni.

Den fjerde generation af mobiltelefoni er stadig under udvikling, men danske og norske forskningsinstitutioner er allerede i gang med at udstikke rammerne for den femte generation. Det er Center for TeleInFrastruktur ved Aalborg Universitet (CTIF) og det yngre norske modstykke Center for Wireless Innovation (CWI), som vil samarbejde om at udstikke visioner for 5G-mobiltelefoni.

»Jeg tror ikke, at nogen i verden endnu har prøvet at definere 5G, så vi kan være blandt de første ved at give et fælles norsk og dansk bud på et 5G koncept. Det vil samtidig være et globalt inspireret udspil, fordi forskere fra store dele af verden er repræsenterede i CTIF og CWI,« siger professor Ramjee Prasad fra CTIF.

De to centre benyttede en fælles workshop i Aalborg som afsæt for et stærkt skandinavisk samarbejde på området. Ramjee Prasad og CWI’s Frank Reichert er udpeget til gæsteredaktører på en kommende videnskabelig publikation om 5G, som udgives af det tyske forlag Springer i slutningen af 2010. De skal nu samle input fra førende forskere på området.

»Vi kender dårligt nok definitionen på 4G, og alligevel taler vi nu om 5G. Spørgsmålet er, hvad det skal rumme. Om det bare skal være hurtigere, eller om der også kommer nye features. Min vurdering er, at vi vil se helt nye muligheder i hjemmet og andre steder. Samtidig kommer vi til at se på båndbredde på en ny måde. I dag taler vi mest om gennemsnitlig båndbredde, men fremover skal vi også fokusere på, hvad netværket kan præstere i spidsbelastninger. Jeg tror, at vi vil få en helt anden type trafik, hvor folk i kort tid vil have brug for ekstrem høj kapacitet,« siger Frank Reichert.

Han forventer, at sensornetværk vil integrere data af forskellig art i vores hverdag.

»I dag er oplysninger typisk enten tilgængelige på et apparat eller via netværket. Det vil smelte sammen,« siger Frank Reichert.

Netværkseksperten Parag Pruthi fra det amerikanske firma Niksun mener at de fem G’er bør stå for »Great, Grand, Ginormous, Guarded & Green«.

»5G vil handle om øget båndbredde, øget tilgængelighed, flere applikationer og større stabilitet. Det skal gøre ledninger fuldstændig unødvendige, og det skal fjerne de nuværende frustrationer ved at være tvunget til at skifte mellem en masse forskellige typer netværk. Og så skal 5G frem for alt være grønt af hensyn til miljøet og garanteret sikkert af hensyn til brugerne,« siger han.

Visionen er, at alle vores apparater lige fra kaffemaskinen over tv-optageren til bilen er koblet til internettet.

»Hvis du har en hest, vil du måske også forsyne den med en ip-adresse, så du altid véd, hvor den er. Sensorer vil hele tiden kunne fortælle os vigtige ting om miljøet, om brande og andre problemer. Vi vil få mulighed for at fjernstyre dyre ting som fly, og vi vil i større grad benytte medicinsk overvågning og kontrol af kroppen. Virtual Reality kan også blive mere populært, fordi det bliver muligt uden de nuværende begrænsninger med specielle dragter, briller og et virvar af ledninger,« vurderer Parag Pruthi..

Skandinavien har tidligere spillet en vigtig rolle inden for udviklingen af ny mobilteknologi, og den amerikanske ekspert tror, at det kan ske igen.

»Mange af de koncepter, som vi i dag ser i populære apparater som iPhone, har jeg hørt jer tale om i Skandinavien for mange år siden. USA har været god til at kommercialisere, men I har ofte været foran på idéer, og det kan I også være med 5G,« lød Parag Pruthis besked til forskerne på workshoppen i Aalborg.

Der skal nu udarbejdes en formel hensigtserklæring og handlingsplan for det videre forløb. Næste workshop holdes i Norge i oktober 2010.
 

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S