Regeringen og Socialdemokraterne er villige til at ændre lovgivningen i et forsøg på at bremse piratkopiering. Det er essensen af forhandlinger, der foregår mellem rettighedshavere som IFPI og politikerne netop nu.
Ifølge Berlingske Tidende tilslutter medieordførerne Mogens Jensen (S) og Ellen Thrane Nørby (V) i en kronik sig et forslag om et uafhængigt nævn, der skal sende informationsbreve til mistænkte pirater. Forslaget er et kompromis mellem rettighedshavere og teleselskaber. På fredag vil kulturministeriet fremlægge en rapport, hvor man går ind for samme model. Dermed er der politisk flertal. Men det vil kræve en ændring af de nuværende regler. Nævnet fungerer nemlig kun, hvis det får udleveret personfølsomme oplysninger.
Nævnet skal fungere ved, at rettighedshaverne henvender sig til nævnet om en mistænkt ip-adresse. Nævnet udbeder sig derefter navnet på personen bag ip-adressen hos teleselskabet. Derefter sender nævnet et informationsbrev om at der foregår piratkopiering fra ip-adressen til den mistænkte.
Men den nuværerende lovgivning forhindrer det. Det kræver en dommerkendelse at veksle en ip-adresse til en persons identitet, og dommerkendelser kan man kun få med henblik på en egentlig retssag. Ifølge Antipiratgruppens advokat Peter Schønning er formålet med nævnet ikke at føre retssager, men blot sende informationsbreve ud. Derfor vil en lovændring være eneste mulighed for at få adressen.
"Vi ved endnu ikke, hvordan det skal foregå i praksis, men eventuelt kan vi få en hjemmel i persondataloven, der betyder, at nævnet som mellemled kan få udleveret navnet på den ip-adressen tilhører fra teleselskabet," siger Peter Schønning til ComON.
Men persondataloven beskytter vel personen og ikke teleselskabet, hvordan kan en aftale mellem rettighedshavere og teleselskaber, der eventuelt fører til en hjemmel, give teleselskabet lov til at udlevere identiteten bag ip-adressen uden, at den pågældende person bliver hørt?
"Jeg kan kun sige, at vi bliver nødt til at finde en løsning, der tager højde for både borgernes og rettighedshavernes retssikkerhed," siger Peter Schønning.
Rettighedshaverne har i de seneste år tabt en række retssager, fordi de ikke har kunnet bevise, at den anklagede bag ip-adressen rent faktisk var skyldig i ulovlig piratkopiering.
Formålet med informationsbrevene er blandt andet at gøre eventuelt uvidende forældre opmærksomme på, at der foregår ulovlig piratkopiering fra computere i deres hjem. Hvis rettighedshaverne observerer fortsat rettighedskrænkelse fra ip-adressen, så kan en retssag komme på tale. I det tilfælde må rettighedshaverne kræve identiteten på personen udleveret via en dommerkendelse.
Ifølge Berlingske Business betragter Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen ændringen af persondata-loven som småting.
Ifølge Computerworld, så har direktøren for Datatilsynet, Janni Christoffersen allerede modtaget henvendelser fra Kulturministeriet og Antipiratgruppen om, hvilke begrænsninger persondataloven sætter på området.
Hun kan ikke komme med et entydigt svar på, hvilke ændringer af loven det kræver at kunne oprette nævnet. Men siger, at der er strenge krav i loven angående behandling af oplysninger om strafbare forhold.
Venstre og Socialdemokraterne ønsker, at nævnet skal placeres under en styrelse eller et ministerium.
