EU-sikkerhedsagentur starter sit arbejde

Det nye europæiske it-sikkerhedsagentur, som Grækenland snuppede for næsen af Danmark, starter sit arbejde om kort tid.

I løbet af efteråret skal det nyoprettede European Network and Information Security Agency (ENISA) starte sit arbejde med at koordinere it-sikkerheden på tværs af EU-landene. Det fortalte afdelingschefen for EU's generaldirektorat for informations-samfundet, Michael Niebel, tirsdag under en sikkerheds-konference i Berlin.

På trods af et massivt dansk lobbyarbejde besluttede EU's regeringsledere i december sidste år at placere agenturet i Grækenland. Danske brancheorganisationer og universiteter argumenterede for, at København ville være en oplagt placering for agenturet, men i stedet får det nye EU-kontor hjemsted på Kreta.

EU-Kommissionen har udpeget italienske Andrea Pirotti som chef for det nye agentur. Han har i 25 år arbejdet som sikkerheds-ekspert hos Marconi og senest fungeret som rådgiver for den italienske kommunikations-minister.

Det ventes at Pirotti vil tiltræde i midten af oktober og derefter udvælge de øvrige medarbejdere til agenturet.

Finske Kristiina Pietikainen er udpeget som formand for ENISA's bestyrelse, der skal samarbejde med en såkaldt Stakeholder Group, som omfatter sikkerheds-eksperter, forskere og repræsentanter for forbrugergrupper.

Med et budget på 34,3 millioner euro over de kommende fem år skal agenturet fortrinsvis fungere som et rådgivningscenter, som skal samle og analyserer sikkerhedsrelaterede informationer fra medlemslandene og koordinere samarbejdet mellem forskellige aktører.

ENISA skal også skabe opmærksomhed omkring sikkerheds-problemer og bidrage med konkret rådgivning, men ikke selv deltage i arbejdet med at udvikle nye tekniske standarder.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network