Hjemmesider, der sælger ulovlig medicin til danskere, kan se frem til at blive blokeret.
Det er den foreløbige status på det lovforslag, som i øjeblikket behandles i sundhedsudvalget.
Lovforslaget, som ComON første gang omtalte sidste år, skal stramme op på lægemiddelloven. Det vil sige, at forhandlere af medicin på nettet skal søge tilladelser. Hvis de ikke har de fornødne tilladelser, skal der laves DNS-spærringer, så danskere ikke umiddelbart kan besøge hjemmesiderne. Præcis det samme redskab, som i Danmark er blevet brugt til at spærre for adgangen til den kontroversielle musikside Allofmp3, Pirate Bay og ulovlige spilsider.
Lovforslaget har været gennem 1. behandling i sundhedsudvalget, og både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ser gerne forslaget vedtaget uden ændringer.
Tilhængere af DNS-spærringen hævder, at selv om spærringen meget let kan omgås, så sender den et tydeligt signal til brugerne af hjemmesiden om, at de handler med en ulovlig side.
Modstandere af DNS-spærringer mener derimod, at DNS-spærringer er et skråplan, hvor beslutninger foretages uden for domstolene.
Af samme årsag har DF, der altså støtter forslaget, udvist bekymring ved, at man i fremtiden vil pålægge internetudbydere at blokere for adgangen til hjemmesider uden en dommers afgørelse.
Venstre-medlem uenig
Enhedslisten vil ikke støtte forslaget, så længe DNS-spærringen indgår. Derfor har partiet opfordret udvalget til at vedtage lovforslaget med den eneste ændring, at DNS-spærringen pilles ud. Det forslag støtter Socialdemokraterne, SF og De Radikale.
De tre partierne savner ifølge betænkningen "en gennemgående principiel diskussion af blokering af adgang til hjemmesider". Partierne frygter en retlig glidebane, hvis DNS-spærringer altid hives op af hatten som løsning på problemer på nettet. De fire partier erkender, at man skal gøre alt for at håndhæve den gældende lov både online og offline, men "vi skal samtidig også være bevidste om at beskytte borgernes retssikkerhed," lyder det i betænkningen.
Det synspunkt deler de med Venstre-manden Michael Aarestrup Jensen.
"Jeg har tidligere sagt, at vi bevæger os ud på et skråplan af format, hvis vi bliver ved med at indføre de her spærringer. Hvis vi gør det her, så kan vi også gøre det mange andre steder, og så begynder vi at blive en form for overdommer. Og lad os nu skære det her problem helt ind til benet. Hvis en forbruger går ud og bestiller piller på en eller anden hjemmeside, så bør han være klar over risikoen. Og hvis ikke - så er det altså vores vidensniveau, vi skal hæve i stedet for," siger Michael Aarestrup til ComON.
"Jeg får da også en masse spændende tilbud i min spam-mappe hver dag, men dem lader jeg da bare ligge i min spambakke."
Forslaget skal nu i 2. og 3. behandling. Hvis alle medlemmer af regeringspartierne og DF stemmer for, bliver det vedtaget inklusiv den kontroversielle DNS-spærring.
Skal vi forvente, at du stemmer som resten af partiet?
"Nu er det ikke min stemme, der får afgørende betydning. Men jeg kæmper generelt for så lidt regulering som muligt, så det vil jeg fortsætte med at gøre på de indre linjer. Men hvordan jeg stemmer, det må i vente i spænding med at finde ud af," siger Michael Aarestrup Jensen (V), der håber at kunne påvirke sine partifæller, inden forslaget skal vedtages.
Det er en frivillig ordning - som vi kan tage i retten
I et tidligere svar til udvalget har sundhedsminister Bertel Haarder understreget, at han ikke mener, at internetleverandører som TDC og Telia bliver tvunget til at lukke for adgangen til hjemmeside - uden at få sagen prøvet ved en domstol.
"Jeg vil gerne understrege, at Lægemiddelstyrelsen alene kan opfordre en internetudbyder til at blokere for adgangen til en hjemmeside, hvorfra der sker ulovlig forhandling af lægemidler. Det står således internetudbyderen helt frit, om han ønsker at følge Lægemiddelstyrelsens opfordring," skriver sundhedsministeren i sit svar og fortsætter:
"Ønsker en internetudbyder...ikke at følge styrelsens opfordring, vil styrelsen kunne indlede en retssag mod internetudbyderen. Det vil herefter være op til domstolene at afgøre, om adgangen til hjemmesiden skal blokeres," siger ministeren, som dog forventer, at internetudbyderne ad frivillighedens vej vil blokere ønskede sider.
