Der gik kun otte dage før forbryderen var fanget, da en smykkebutik i Århus i februar sidste år blev udsat for et voldeligt røveri.
Butikkens indehaver havde nemlig lagt en video fra forretningens overvågningskameraer på nettet. Her kunne man se indehaverens kone og to kvindelige butiksassistenter blive overfaldet af en sortklædt og maskeret mand.
Efter at have slået og skubbet kvinderne forsvandt han med smykker og ure for over 1,3 million kroner.
Videoen kunne både ses på Youtube og på forretningens hjemmeside, og den blev en historie på nationalt tv og i den lokale presse. Samtidigt blev der udlovet en dusør på 25.000 kroner.
”Videoen havde den virkning, at man kunne se, hvordan han slog på kvinderne. Den slags er heller ikke populært i underverdenen, og nogen, der kendte til sagen, gav politiet et tip,” fortæller smykkebutikkens indehaver Preben Randløv til ComON.
Manden, der blev angivet, var i besiddelse af en del af de stjålne smykker, da politiet dukkede op, men han blev ikke dømt for selve det voldelige røveri. I stedet fik han en mild dom for hæleri, og to mænd, som politiet mente var medskyldige, slap helt fri. Til gengæld fik Preben Randløv selv en sag på halsen.
12 dage efter at røveriet modtog han et brev fra Datatilsynet. Tilsynet ville blandt andet høre, om overfaldsmanden havde givet smykkebutikken lov til at offentliggøre billederne.
”Jeg blev helt paf. Tænk at der findes et væsen i Danmark, der kan finde på at stille den slags spørgsmål,” siger Preben Randløv.
Han svarede aldrig på henvendelsen. Få dage senere indgav Datatilsynet en politianmeldelse mod ham. Politiet rejste sagen, og i august sidste år blev Preben Randløv i Byretten i Århus dømt til at betale en bøde på 10.000 kroner for overtrædelse af persondataloven.
Loven blev for to år side udvidet, så den forbyder offentliggørelse af overvågningsvideoer, medmindre personerne på videoen har givet deres accept af offentliggørelsen.
At sagen blev rejst, selvom røveren var maskeret, blev af Datatilsynet forklaret med, at vedkommendes bekendte eventuelt ville kunne genkende ham - og så er det nok til at persondatalovens bestemmelser gælder, hed det. Loven blev for to år siden udviddet for at dække overvågningsvideoer.
Samme lov sendte sidste år indehaveren af Coolshop i Ålborg i byretten. Han var blevet træt af utallige indbrud og havde lagt en overvågningsvideo på nettet, og blev lige som Preben Randløv meldt til politiet af Datatilsynet. Anklagemyndigheden måtte dog opgive sagen igen, da man havde glemt at skaffe sig en kopi af den pågældende overvågningsvideo, og dermed blev Coolshops Jacob Risgaard kun frifundet på grundlag af manglende beviser.
Men i Århus havde Preben Randløv ikke til sinds at opgive sagen. Han søgte om og fik dispensation til at anke til Landsretten, selvom sagen formelt var for lille til et nyt retsligt forløb.
I mandags afsagde Landsretten så sin dom. Byrettens afgørelse blev forkastet og smykkebutikkens indehaver blev frifundet for at have overtrådt persondataloven, da han lagde videoen med de voldsomme billeder af røveriet på Youtube og på sin hjemmeside. Årsag: Landsrettens dommer kunne ikke se, at videobillederne afslørede forbryderens identitet. Preben Randløvs advokat kunne i retten gøre sig lystig over politirapporten, hvor der stod spørgsmålstegn ud for flere af normale identifikationstegn, såsom højde, bygning, hårfarve og alder.
”Den beskrivelse, som politiet har fået ud af overvågningsvideoen, kunne passe på rigtigt mange mennesker. Det kunne såmænd have været mig, men det var det dog ikke,” forklarede Preben Randløvs forsvarer gemytligt i retten.
Hverken gemytlighed eller sejrsrus er dog blandt de følelser Preben Randløv sidder tilbage med efter sagen.
Han mener, at ”systemet” er helt forkert skruet sammen, når kriminelle skal beskyttes.
Hos Datatilsynet tager man frifindelsen af Preben Randløv til efterretning:
”Vi vil læse dommen og rette ind efter den,” siger kontorchef i Datatilsynets Lena Andersen, til ComON.
Hun understreger, at politianmeldelser i sager om overvågningsvideoer, der er lagt på nettet, er én sag. Om der så efterfølgende skal rejses tiltale mod de pågældende, der har forbrudt sig mod persondataloven, er en anden sag, som det er op til anklagemyndigheden at beslutte.
Få overblikket med ComONs nyhedsbrev. Tilmeld dig her.
