Acers Eee-dræber får stor rabat

Acers mini-notebook "Aspire One" bliver sendt på gaden med en god portion rabat. Fona skærer 1.000 kroner af prisen, hvis man samtidigt investerer i mobilt bredbånd fra 3. Andre Mini-notebooks får samme rygstøtte.

(Denne artikel erstatter artiklen "Acers Eee-dræber bliver første bærbare med tilskud", der desværre indeholdt fejl)

Når Acer i morgen sender Aspire One mininote-book'en på gaden i Danmark, er der en god handel at hente.

Som udgangspunkt koster Linux-modellen 2.299 og Windows-modellen 2.799 kroner. Men hvis man køber en pakkeløsning, kommer købsprisen for en Windows-udgave helt ned på 1.699 kroner. Det indebærer, at man også køber mobilt bredbånd hos 3 i seks måneder, hvilket betyder yderligere 299 kroner om måneden i den periode.

Hvis man alligevel har tænkt sig at anskaffe et mobilt bredbånd vil Acers Eee-dræber være langt billigere end de tilsvarende mini-notebooks fra MSI og Asus.

Men konkurrenten Eee kan faktisk også købes med en klækkelig rabat. Hos El-Giganten kan Asus Eee hentes hjem for 2.000 kroner, hvis man binder sig til mobilt bredbånd hos TDC i seks måneder.

Subsidiering

Der har længe været tale om at overføre begrebet subsidiering fra mobilindustrien til markedet fra pc'er. Det vil sige, at teleselskaberne giver tilskud til mobiltelefonen, hvis man til gengæld binder sig til en bestemt operatør.

Men det lader ikke til, at det koncept i stor stil er på vej til bærbare.

I de to nævnte tilfælde er det nemlig ikke tale om direkte subsidiering fra teleselskaberne. Hovedparten af rabatten kommer fra Fona og El-Giganten. Teleselskaberne bidrager hovedsagligt med rabat på usb-dongle.
I TDC og El-Gigantens samarbejde indgår El-Gigantens salgsprovision fra TDC som en del af rabatten.

Teleselskabet 3 siger til ComON, at man ikke i den nærmeste fremtid vil gå ind i helhjertet subsidiering på markedet fra bærbare.

Acers første

Aspire One er Acers første bud på en mini-notebook. De fysiske rammer er 24 x 17 cm, og Linux-versionen har en kampvægt på under et kilo.

Blandt de andre specifikationer kan nævnes 802.11b/g WiFi, Intel N270 Atom processor og indbygget webcam. Linux-versionen har kun 512 MB RAM og 8 GB NAND Flashmodul. Derimod har Windows XP-versionen 1024 MB RAM og 120 GB harddisk. Batteritiden angives til tre timer, men der er mulighed for at tilkøbe ekstra 6 cell batteri, hvilket kan klemme batteritiden op på seks timer.

Skærmen har 8,9" og en opløsning på 1024x600. Desuden er der kortlæser til fem forskellige hukommelseskort.

Fona opfordrer interesserede til at forudbestille Aspire One på firmaets hjemmeside på grund af stor efterspørgsel.

___

ComON skrev i går, at computeren var den første med subsidering. Dette er ikke korrekt. Vi beklager.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job