Den 1. januar i år trådte den kontroversielle franske Hadopi-lov – også kaldet 3 strikes-loven - i kraft.
Loven indebærer, at franskmænd, der gribes i at krænke rettighedshaveres copyright, kan få deres internetforbindelse lukket. De skal fortætte med at betale for netforbindelsen, mens den er lukket, og de bliver blacklistet, så de ikke kan købe nye internetforbindelser hos andre.
Systemet fungerer på baggrund af rettighedshavernes egen politivirksomhed, der forventes at råbe vagt i gevær, når de registrerer, at et beskyttet værk uploades eller downloades uden rettighedshavernes tilladelse – en overvågning, som dansk DtectNet udfører for rettighedshavere i hele verden.
Efter den første reaktion fra rettighedshaverne sender Hadopi en mail til ejeren af den internetforbindelse, som ifølge rettighedshavernes politi står bag den ulovlige upload. Emailen fortæller kort om rettighedshaverens påstand. Derpå bliver den relevante internetudbyder pålagt at holde øje med den anklagedes IP-adresse.
Hvis der indenfor de næste seks måneder efter den første email opstår mistanke hos rettighedshaverne eller hos Hadopi om, at der fortsat bliver up- eller downloaded beskyttede værker på ip-adressen, så sættes trin 2 i værk. Trin to i den franske 3 strikes model er et anbefalet brev, som sendes til IP-adresse-indehaveren. Indholdet er efter samme model som i den første mail.
I et år efter afsendelsen af det anbefalede brev er IP-adressens ejer så genstand for særlig opmærksomhed. Hvis han eller hun viser sig ikke at efterkomme anmodninger om at afstå fra den ulovlige trafik (anmodningerne kan komme fra Hadopi-organet selv eller fra rettighedshavere), så sættes trin tre i gang.
Trin 3 indebærer, at den nu dybt kriminelle fildeler indkaldes for en dommer i en særlig simplificeret retsprocedure. Den særlige retsprocedure er beregnet på de mest simple sager og giver først og fremmest mulighed for meget hurtig sagsbehandling.
Oprindeligt blev 3 strikes loven uden denne deltagelse af en dommer afvist af den franske forfatningsdomstol. Det var ikke i overensstemmelse med borgerrettighedserklæringen, at borgerne kunne afstraffes på denne måde af et administrativt organ som Hadopi, hed det. (Se nærmere om dette forløb på internetaktivist-siden La Quadrature du net her.
Derfor er det i den aktuelle Hadopi-lov i princippet en dommer, der skal dømme den skyldige fildeler til den elektroniske guillotine - altså strike 3; lukning af den formasteliges internetforbindelse.
Dommeren ved den særlige, forsimplede retsprocedure, skal vurdere, om fildeleren skal have en bøde (op til 1500 Euro) eller en strengere straf i form af lukning af sit internet. Dommeren kan pålægge internetudbyderen at lukke for den pågældende ip-adresse i en periode fra to måneder til et helt år. IP-adressens ejer bliver samtidig sortlistet, og det forbydes andre internetudbydere at tilbyde vedkommende deres tjenester.
Lukningen må ikke føre til ophør af abonnementet – ofrene for 3 strikes skal altså stadig betale for den internetforbindelse, de ikke kan bruge under afstraffelsen.
TorrentFreak.com gør dog opmærksom på, at franske fildelere har masser af muligheder for at få tilfredsstillet deres lyst til at dele copyrightbeskyttet film og musik, uden at Hadopi-systemet har en chance for at opdage det.
Det er nemlig først og fremmest uploads og torrent-trafik, der registreres hos rettighedshaverens netpoliti. Direct downloads fra sites som Rapidshare og MegaUpload er det i praksis umuligt at holde øje med.
Streamet musik og film fra sites som OVGuide og Grooveshark, samt MP3-søgemaskiner som MP3Realm og AirMP3 samt ikke mindst det gode gamle Usenet er andre udenomsveje til sikker fildeling for de lukningstruede franskmænd (se mere her).
Franskmændene selv – eller rettere deres regering – forventer dog, at 3 strikes-loven får en kraftig virkning fra første færd.
”Vi tror, at to tredjedele vil stoppe deres ulovlige brug af internettet efter den første advarsel. Efter den anden vil 95 procent stoppe,” siger Michel Thiolliere, fransk senator, til BBC.
Hadopi-loven har sit navn fra det administrative organ, som stiftes. Det har formelt navnet "Haute Autorité pour la Diffusion des ?uvres et la Protection des Droits sur Internet" eller Den Højeste Myndighed for udbredelsen af kunstneriske værker og beskyttelse af (intellektuelle) rettigheder på internettet. Organet har ni medlemmer, der fremover skal fungere som internetpoliti overfor fildelende franskmænd.
