Ree har skåret ind til benet i Zepto

I løbet af sommeren har rigmanden Karsten Ree skåret dybt i Zepto Computers. To butikker er lukket og to tredjedele af medarbejderne er blevet fyret efter outsourcing af produktion og serviceopgaver.

Karsten Rees indtog som stærk mand i Zepto Computers har vendt op og ned på hverdagen i den ambitiøse elektronikproducent og forhandler. Hvor der for et år siden var ansat mere end 90 medarbejdere i selskabet er bemandingen nu nede på 30 mand, som fortrinsvis tager sig af salg, marketing, design og produktudvikling.

En butik tilbage

Nedskæringerne er en konsekvens af, at Zepto siden maj har outsourcet produktion og serviceopgaver til henholdsvis Rosenmeier Electronics og Infocare. Samtidig har Zepto i

løbet af sommeren lukket sin udsalgsbutik indkøbscenteret Fields på Amager, mens butikken på Ros Torv i Roskilde lukker og slukker i dag fredag. Tilbage er i dag kun Zepto-butikken på Fisketorvet i Københavns Sydhavn.

Omvæltningerne i Zepto startede for alvor i vinters, hvor Zepto for alvor mærkede virkningerne af finanskrisen og den deraf følgende nedgang i omsætningen. Samtidig var hverdagen præget af en række negative historier om dårlig og langsom kundeservice. Men trods forsikringer om bod og bedring lykkedes det ikke at få Zepto ud af det forretningsmæssige uføre, som løbende er blevet forklaret med en kombination af svigtende leverancer af komponenter og den pressede markedssituation. Og i løbet af vinteren og foråret måtte Zepto flere gange lægge ryg til voldsomme nedjusteringer af forventningerne til omsætningen for 2009.

Brug for ny kapital

I april stod det klart, at der var brug for yderligere kapital for at redde selskabet. Offentliggørelsen af regnskabet for 2008 blev flere gange udsat, ligesom en planlagt generalforsamling blev udskudt. Samtidig skruede Karsten Ree igen op retorikken. Til CRN s søsstemrmedie ComON sagde Ree blandt andet, at »der skal ske ændringer, hvis jeg skal skyde flere penge ind i virksomheden«.

I maj kulminerede krisen med at Karsten Ree skød yderligere 15 millioner kroner ind i selskabet. Samtidig blev direktør Johnny Helander fra supplies-forhandleren Descom indsat som ny bestyrelsesformand.

Karsten Ree havde på det tidspunkt siddet i Zeptos bestyrelse siden 2006, hvor han købte ti procent af selskabets aktier. Men med den seneste kapitalindsprøjtning sad Karsten Ree på mere end 50 procent af aktierne.

Lasse Frost går

Onsdag i denne uge meddelte Zeptos stifter Lasse Frost, at han af »personlige årsager« trak sig som direktør. Frosts exit indebar samtidig at han solgte sin ejerandel i Zepto til Karsten Ree, som dermed kommer til at sidde på mere end 80 procent af Zepto-aktierne.

Karsten Ree sidder nu selv som direktør for et firma, som indtil for få måneder siden var i dyb krise. Spørgsmålet er, hvorvidt det seneste halve års voldsomme omkalfatring kan forvandle Zepto fra at være en gældsplaget grim ælling til en kommerciel flyvedygtig svane.

It-bloggeren Dorte Toft sammenligner i et indlæg Karsten Ree med en anden hovedrig investor, Morten Lund, som i løbet af foråret måtte opgive at puste liv i Avisen.dk.

En anden sammenligning kunne være Flemming Østergaard kuldsejlede forsøg på at gøre det nue krakkede Comwir til en seriøs spiller i it-kanalen.
 

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

IT Sikkerhedsarkitekt i PET

Københavnsområdet

Digitaliseringsstyrelsen

Udbuds- og kontraktjurist til Kontor for MitID

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job