Sundhedsministeriet udsendte i januar "Sundhedssektoren - Status & Fremtidsperspektiver. 1999".
Det er ikke hele sandheden, når det i forordet hævdes, at der er "fri og lige adgang til hjælp ved sygdom og ulykker".
Bogen tager forskellige udfordringer op til behandling, blandt andre
- udviklingen i mulighederne for at diagnosticere hurtigere og nyere, mere effektive behandlingsmetoder
- den stigende anvendelse af IT i sundhedssektoren som bl.a. kan muliggøre en vis grad af brugerinteraktion og "-selvbetjening" bl.a. gennem anvendelse af Internet
- de øgede forventninger til oplysnings- og informationsvirksomhed også i forhold til forebyggelse samt brugerforventninger i retning af at blive inddraget i kredsen (f.eks. behandlingen) samt "forbrugeroplysning" og individuel service
- muligheden for at IT kan medvirke til at ændre sundhedssektorens virksomhed, de produkter der stilles til rådighed samt øge kvaliteten på området
- kravene til rationel og rettidig udnyttelse af tilgængelige ressourcer
Understøtte med IT og Telemedicin
De beskrevne udviklingsmuligheder går i retning af at koncentrere både basisbehandlinger og specialer på færre lokaliteter og på etableringen af den "funktionsbærende enhed". Dermed stilles der krav til en bedre organisering og udnyttelse af eksisterende (informations) teknologi. Fremtidens centraliserede udbud af tjenester og deraf begrænsninger i ekspertens muligheder for at være tilstede lokalt må derfor kompenseres af brugerens umiddelbare tilgang til dennes viden. Dette ville igen muligører ændrede "åbningstider". Overordnet er der behov for at styrke
- kommunikation og samarbejde
- vidensformidling - dels til brugere, dels til sundhedsfagligt personale
- telemedicin - dels i form af vidensformidling, dels i form af praktiske elementer som fjerndiagnosticering og -behandling.
Lige adgang for alle
Langt fra alle (brugere) har adgang til IT-ressourcer. Mange andre - udstationeret civilt og militært personale, personer på svært tilgængelige lokaliteter (skibe, fly, katastrofeområder, Grønland etc.) - har ringe eller ingen adgang til kvalificeret hjælp. Postulatet i forordet forekommer på denne baggrund noget overdrevet. Løsningen af bl.a. disse gruppers behov kunne for en stor del imødekommes igennem visionel og rationelt ændret udnyttelse af ressourcerne. Erfaringer for opbygningen og anvendelsen af teknologierne eksisterer i forskellig grad i samfund, vi ofte sammenligner os med. (Jeg skal ikke her tage stilling til de overenskomstmæssige aspekter).
Den eksisterende informationsteknologi bærer på mulighed for store kvalitetsløft og bedre ressouceudnyttelse, men en IT-oprustning i sygehussektoren gør det ikke alene. Der er tvingende behov for endnu bedre organisering og integration af bl.a. den administrative, medicinske og mediko-tekniske IT-anvendelse i hele sundhedssektoren.
Jeg er enig i, at man ikke skal "henfalde til blind fremskridtsoptimisme" og "ukritisk begejstring for teknologiske muligheder" og netop derfor bør blikket rettes mod anvendelsen af de eksisterende teknologiske muligheder.
Historien har flere gange vist at det utænkelige er tænkelig - men her synes det som om at visionerne mangler....
Steen Mariboe
IT-revisor,
fmd. fagrådet for IT og Sundhed
