Fra 2015 skal danske bilister betale ekstra for at køre på de mest trafikerede veje i myldretiden. Til gengæld bliver den nuværende registreringsafgift sat ned med 50 procent. Det fremgår af regeringens nye transportplan. Allerede i år ventes regeringen at fremsætte lovforslaget, som skal indføre roadpricing for lastbiler fra 2011 og for personbiler fra 2015.
Og den nødvendige teknologi er allerede på plads i dag. En af de leverandører der har taget forskud på forberedelserne til indførelsen af GPS-baserede kørselsafgifter er Siemens, der har gennemført et pilotprojekt i samarbejde med DTU. Som et led i dette projekt er 35 biler blevet udstyret med roadpricing-bokse og der er udviklet et back-end-system, som giver et realtids-overblik over bilernes position.
»Vores projekt har vist, at teknologien fungerer, og dækningen har faktisk været bedre end forventet. I udlandet er der flere eksempler på lignende systemer. Det gælder blandt andet Slovakiet, hvor man har en løsning til lastbiler der dækker hele landet,« siger Steen Nørby Nielsen, der er divisionsdirektør hos Siemens.
Men pilotprojektet har også vist, at dataindsamlingen kan være et problem for nettets kapacitet, for der er tale om en meget stor datamængde.
I Slovakiet har Siemens leveret den komplette løsning til roadpricing for busser og lastbiler over 3,5 tons. Systemet omfatter 2.400 kilometer veje og den samlede pris ventes at løbe op i 800 millioner euro. Men til gengæld ventes der indtægter på 300 millioner euro om året.
Den danske løsning kommer sandsynligvis til at ligne den, der er valgt i Slovakiet. Den enkelte bilist udstyres med en lille boks til bilen, som indeholder en GPS-enhed og et GPRS-modem, der sender data tilbage over mobilnettet. Dermed kan man til enhver holde styr på, hvor bilen har kørt.
GPS-delen svarer til den navigationsenhed, som de fleste bilister efterhånden allerede har i bilen, og GPRS-modemet kommunikerer over det almindelige mobilnet.
Via GPS-satellitter og boksen monteret i bilen registreres kørslen, og kørselsprisen udregnes direkte på chippen eller fra en central server. Bilisten får tilsendt en regning, eller betaler direkte med kort i sin bil.
Men det er ikke nok at udlevere roadpricing-bokse til alle landets bilister. Der skal også etableres et system, som sørger for den korrekte afregning af kørselsafgifter - og fanger snydere.
»På samme måde, som man har parkeringskontrol i byerne, så der skal være et system til at kontrollere, om reglerne overholdes. Ellers kan den enkelte bilist jo bare køre rundt uden boks eller dække den med metalfolie,« siger Steen Nørby Nielsen.
Forestillingen om en central database, hvor man til enhver tid kan finde positionen for alle landets bilister, kunne også fremmane tanker om Big Brother-overvågning. Og Steen Nørby Nielsen medgiver at det skal afklares, hvor længe informationer om bilisternes færden skal gemmes i systemerne.
Men samtidig henviser han til, at problemstillingen er den samme med mobiltelefoner, hvor teleselskaberne også til enhver tid har oplysninger om, hvor den enkelte tændte telefon befinder sig.
Et andet og større problem er manglen på standarder inden for elektroniske betalingssystemer. Mange danske bilister har allerede en BroBizz i bilen, som både kan bruges til at betale ved Storebælts- og Øresundsbroen, og nu ser det altså ud til, at der kommer endnu en boks.
I modsætning til den planlagte roadpricing-boks indeholder BroBizz'en hverken en GPS-enhed eller gsm-sender - her er der tale om en langt mere simpel teknologi, som kun kan aflæses af radiomodtagere over korte afstande ved broens betalingsanlæg.
Men Steen Nørby Nielsen henviser til, at roadpricing-boksen sagtens kunne bruges til at betale for brobilletter og andre vejafgifter, også i udlandet - men det kræver at alle bliver enige om en fælles standard.
Og det kan blive svært, for andre europæiske lande som Tyskland og Frankrig er allerede langt fremme med kørselsafgifter for lastbiler og er næppe parat til at skrotte deres eksisterende systemer og starte helt forfra.
Et af de mest omtalte projekter med trafikbaserede afgifter er i London, hvor det er lykkes at reducere trafikken i den indre by med kørselsafgifter. Her bruges et netværk af kameraer rundt om byen, som aflæser bilernes nummerplader - og dermed er det altså ikke nødvendigt at installere noget i selve bilen.
En helt anden løsning bruges i Schweiz, hvor det er lastbilens egen kilometertæller, der bruges til at registrere hvor langt man har kørt. Den største ulempe ved denne løsning er, at taksten ikke kan varieres, alt efter hvor man kører. Og der skal bruges en anden teknologi for at registrere, om bilen rent faktisk befinder sig i et opkrævningsområde.
En kommende EU-standard vil formentlig betyde at boksen vil være formonteret i fabriksnye biler, men der kan gå ti år eller mere, før denne standard falder på plads.
