De mange danskere, der har tabt mindre formuer i renteudgifter som følge af bøvl med den digitale tinglysning, har ikke særligt gode udsigter til at få erstatning.
Selvom deres tab skyldes tinglysningsskandalen, der i månedsvis forhindrede tusinder af danskere i at få frigivet købesummen i hushandler, skal staten nemlig ikke betale for sine svigt. Det mener landets nye justitsminister Lars Barfoed.
Han var i går kaldt i samråd i folketinget som følge af ComONs afsløringer af, at tinglysningen ikke var testet inden ibrugtagningen.
Justitsministeriet har tidligere bedt kammeradvokaten om at vurdere, om ofrene for tinglysningsskandalen er berettiget til erstatning. Men uanset svaret så skal borgerne generelt ikke regne med, at de får pengene refunderet, hvis problemer i det offentlige påfører dem ekstraudgifter, sagde Lars Barfoed:
”Hvis man giver erstatning til de folk, der har fået store renteudgifter på grund af kaos i tinglysningen, vil man åbne for erstatninger i mange andre sager. For eksempel hvis en kommune er for længe om at blive færdig med en byggetilladelse,” sagde den nytiltrådte justitsminister på samrådet i går.
Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne ved at undlade vigtige test og afprøvninger inden ibrugtagning af systemet har begået så konkrete fejl, at de kan stilles til ansvar for konsekvenserne.
ComON har tidligere kunnet berette, at fejlene onmkring den manglende testning af eksperter asnses for stærkt ansvarspådragende.
Spørgsmålet har fået Danske Boligadvokater til at starte de indledende skridt mod en retssag ført som massesøgsmål. Dansk Ejendomsmæglerforening har ifølge Politiken foreslået, at tinglysningsafgiften refunderes, hvis man som bruger har haft ekstra udgifter på grund af ventetiden i forbindelse med den digitale tinglysning.
Men heller ikke her mener den nye justitsminister, at staten skal åbne nogen dør: Det ville nemlig rent principielt være at betragte som en form for erstatning, og det skal staten ikke gå i gang med, lyder det fra justitsministeren.
