Formodede pirater skal have et brev dumpende ind ad brevkassen, hvis Antipiratgruppens advokater har fundet deres IP-adresse på en fildelingstjeneste.
Det mener den danske regering med kulturminister Per Stig Møller (K) i spidsen. Og internetudbyderne skal betale en stor del af regningen, der løber op i 10 millioner kroner, mener regeringen.
Brevmodellen, som folketingets politikerne nu skal tage stilling til, vil gå ud på, at rettighedshaverne overvåger fildelingstjenester. Når de opsnapper en dansk IP-adresse, kan de sende en anmodning til internetudbyderne, som derefter sender et advarselsbrev ud til den formodede fildeler. Hvis den pågældende formodede fildeler allerede har modtaget to breve, vil rettighedshaverne få en meddelelse om, at den pågældende har modtaget det maksimale antal breve. Derefter kan rettighedshaverne tage stiling til, om de eventuelt vil sagsøge den pågældende formodede fildeler.
En af de helt store knaster er, hvem der skal betale den to-cifrede millionregning for at oprette et system og udsende breve de næste tre år. Rettighedshaverne ønsker at, at internetudbyderne betaler en stor del af regningen, mens internetudbyderne ikke kan se, hvorfor de skal bære de økonomiske byrder for en specifik branche.
En række ministerier, der har siddet med i udvalgsarbejdet, mener, at det bør være fuldt ud brugerfinansieret fra rettighedshaverne side, herunder at rettighedshaverne afholder størstedelen af internetudbydernes omkostninger. Samtidig skal der være en incitamentsstruktur, der begrænser omkostningerne hos de to parter, rettighedshaverne og internetudbyderne.
Indstillingen var ment som et kompromis mellem parterne, men formulering er så vag, at internetudbyderne valgte at bakke op om deres egen indstilling sammen med Dansk Industri, IT-Branchen og Forbrugerrådet. Den går ud på, at rettighedshaverne betaler for at finde og fremsende IP-adresser og for den endelige fremsendelse af advarselsbreve til brugerne fra internetudbyderne, det vil sige porto og kuvertering. Derudover skal rettighedshaverne afholde alle omkostninger til etablering af de nødvendige tekniske databaser og andre nødvendige systemer. Til gengæld går internetudbyderne med på at betale for drift af databaserne og omkostningerne til at finde adresser på de formodede pirater.
Ifølge ComON's oplysninger er det Regeringens Økonomiudvalg og fagministrene Per Stig Møller (K), justitsminister Lars Barfoed (K), økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) samt videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K), der er blevet enige om modellen, hvor rettighedshaverne og internetudbyderne betaler for hver deres omkostninger, men hvor rettighedshaverne betaler for portoen på de op mod 50.000 breve, som de årligt forventer at sende.
Per Stig Møller siger, at ny teknologi er til fordel for forbrugerne, men at ulovlig fildeling er et problem.
"Regeringen støtter etableringen af en brevmodel og vil derfor fremsætte et lovforslag herom i den kommende folketingssamling,” siger Per Stig Møller.
Et lovforslag vil altså blive fremlagt til efterårets samling, som starter i begyndelsen af oktober. Det kan meget vel kan blive på den anden side af et folketingsvalg, som ifølge Grundloven senest skal afholdes i november.
Allerede for mere end et år siden, i december 2009, nedsatte regeringen et udvalg om ophavsrettigheder på internettet, i daglig tale Antipiratudvalget. Det er dette udvalgs indstillinger, som nu er færdige et halvt år senere end oprindelig planlagt.
Læs hele rapporten fra udvalget her.
