100.000 advarsler.
Så mange mails har det statslige franske Hadopi-nævn, der er et hjertebarn for præsident Nicolas Sarkozy, sendt siden opstarten i oktober. Det skriver den franske avis Le Figaro, der er kendt for at være borgerlig ligesom præsidenten.
Det franske antipirat-organ spreder skræk, eftersom fildelerne risikerer at få kappet internetforbindelsen efter to advarsler efter den såkaldte 3-strikes-model.
Til januar begynder fase to, skriver avisen, hvor de formodede fildelere, der fortsat henter film og musik ulovligt, modtager en mail samt et anbefalet brev. Det er sidste skridt, inden Hadopi-nævnet eventuelt suspenderer borgerens ret til en internetforbindelse.
"Lad mig se sidste afsnit"
Ifølge en ansat ved Hadopi, indrømmer mange anklagede fildelere deres brøde. Det bliver udpenslet i en artikel i Le Figaro.
"Jeg var nødt til at gøre. Jeg fulgte hele sæsonen. Jeg var fængslet. Men jeg kunne ikke se episoden. Det var umuligt at se den på tv-kanalen," skrev en borger angiveligt.
"Jeg ved, jeg ikke burde have gjort det. Jeg lover aldrig at gøre det igen. Men hvis de vil være så venlig, lad mig hente den sidste episode af serien," fortsatte borgeren.
Den ulykkelige tv-serie-seer fik ikke tilladelse til at se slutningen. Andre formodede pirater, der har fået advarsler, anklager naboer og børn i familien for at have hentet det ophavsretsbeskyttede materiale. Andre nægter ethvert kendskab til fildeling på deres internetforbindelse.
Dansk brevmodel inspireret af Hadopi
Hadopi står for la Haute Autorité de diffusion des œuvres et de protection des droits sur l'Internet. Det er altså autoriteten, som skal beskytte ophavsrettigheder på internettet. Den består af repræsentanter fra flere domstole og fra regeringen. Organet er meget omdiskuteret, og venstrefløjen anklager tiltaget for at være for vidtgående. Også EU-Parlamentet har forgæves forsøgt at sætte en stoppe for Hadopi ved at kræve, at kun en retsinstans kan kappe borgernes internetforbindelse, men kravet blev afvist af EU's regeringer.
Hadopi kritiseres også for at være for sløset. Hadopi overvåger kun peer-to-peer-fildeling og ikke den voksende trafik, som sker via streaming-tjenester. Bloggeren Benjamin Ferran skriver, at antallet af unikke besøgende på Megaupload.com i Frankrig er eksploderet det seneste år. Ifølge comCast var der i november var over ni millioner franskmænd forbi streaming-tjenesten.
Den danske brevmodel, som netop diskuteres i et udvalg under Kulturministeriet, er inspireret af det franske Hadopi. Dog mener de danske politikere over en bred kam, at Hadopi er for vidtgående og vil derfor ikke tage internetforbindelsen fra borgerne, der ikke formår at stoppe fildelingen over ens IP-adresse. Dermed er det fortsat op til rettighedshaverne og få fogeden til at beslaglægge computere, de mener indeholder piratkopier.
Mindst 10 millioner kroner for dansk model
Hadopi koster angiveligt Frankrig 90 millioner kroner at drive næste år. Den danske brevmodel, hvor rettighedshaverne forventer at sende breve til 50.000 fildelere om året, koster ifølge en Netplan-analyse, bestilt af Kulturministeriet, som ComON har fået aktindsigt i, 10 millioner kroner i oprettelse og drift over de næste tre år, og så er mobilnettene endda undtaget. Oveni skal blandt andet tillægges udgifter til porto og tryk.
Arbejdsgruppen under Kulturministeriet, der er mere end fire måneder forsinket, har endnu ikke afleveret deres anbefalinger, som politikerne bagefter kan tage stilling til. En stor knast er, hvem der skal betale regningen, eftersom staten ikke har tænkt sig at betale, mens rettighedshaverne ønsker at teleselskaberne er med til at finansiere systemet.
Et eksempel på et advarselsbrev fra franske Hadopi kan ses her (pdf).
