Medion og Fujitsu Siemens tabte stort på konkurs i Compare Support

Politiets efterforskning af forholdene i Compare Support Aps er blot en del af dramaet bag konkursen i det københavnske supportfirma. Blandt andet Medion, der er Aldis it-firma, og Fujitsu Siemens har lidt store tab efter den formodede svindel.

I tiden op til konkursen i Compare Support stod det klart for en række kunder, at et stort antal reparationsopgaver og forskellige komponenter var forsvundet. Varerne dukkede senere op hos andre virksomheder, hvor den bortviste direktør i Compare Support Kim Mikkelsen er involveret. Forholdene blev efterfølgende politianmeldt af Compare Supports ledelse.

Unicare Support Aps, hvor Kim Mikkelsens datter Julie Mikkelsen er opført som direktør, er et af de firmaer hvor Compare Supports varer dukkede op. Hvordan varerne var endt hos Unicare, melder historien indtil videre ikke noget om, men det står fast, at Compare Supports kunder ikke var orienteret om sagen.

»Det er meget udsædvanligt at en servicepartner på den måde lægger opgaver ud til et andet selskab uden at orientere kunden,« siger servicedirektør Palle Jensen fra Fujitsu Siemens, som er en af de kunder, der fandt en del af sine varer hos Unicare. Han oplyser, at Fujitsu Siemens´ tab ved konkursen løber op i cirka en halv million kroner.

En anden kunde som har været ramt af konkursen er Topnordic. Salgschef Bjørn Nielsen fortæller, at »rigtig meget« udstyr var forsvundet. Han mener desuden, at Compare Support gennem en længere periode bevidst forsinkede sine reparationsopgaver for på den måde at kunne fakturere kunderne for flere penge. Tilsvarende kom der i mange tilfælde udstyr tilbage fra reparation med de samme fejl, som de var sendt af sted med.

»Jeg har personligt fået opgaver retur fra Compare Support, hvor der stadig var støv på de komponenter, som burde være udskiftet. Det er sket mange gange,« siger Bjørn Nielsen, som angiver Topnordics direkte tab til »et millionbeløb«.

Den helt store taber i konkursen er producenten Medion, som herhjemme især er kendt for sine leverancer til Aldi-kæden. Allerede i forbindelse med konkursen skrev ComONs søsterblad CRN, at Medions tab løb op i et tocifret millionbeløb.

»Konkursen var en katastrofe. Vi udgjorde 50 procent af Compare Supports forretning med mere end 2.000 reparationer pr. måned og 13.000 opkald på hotline,« siger tidligere direktør i Medion Nordic, Kim Jensen, som i dag arbejder med at udrede trådene efter konkursen for Medion Nordic.

Også Medion har ved flere lejligheder fundet deres varer hos Unicare og firmaet IT Supply, som ejes af Kim Mikkelsens mangeårige forretningspartner John Ottesen.

Ifølge CRNs oplysninger mistænker Københavns Vestegns politi Kim Mikkelsen for at have ladet reparationsopgaver fra Compare Support udføre i andre selskaber, som han selv var medejer af. Dermed har Kim Mikkelsen angiveligt ført sin kompagnon i Compare Support bag lyset og har lænset selskabet for et større millionbeløb.

Kim Mikkelsen ønsker ikke at kommentere sagen, så længe konkursboet ikke er gjort endeligt op.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics