Sobig-angreb afværget i sidste øjeblik

Sobig-ormen forsøgte at kontakte 20 forskellige servere i USA, Canada og Sydkorea for at opdatere sig selv fredag aften. Men 19 af de 20 servere blev lukket ned få timer forinden.

I sidste øjeblik kunne viruseksperter forhindre den planlagte opdatering af internet-ormen Sobig-F fredag aften. Antivirus-firmaer som Trend Micro, McAfee og Symantec havde advaret om, at inficerede computere ville forsøge at tage kontakt til 20 andre computere fredag aften kl. 21.00 dansk tid for at hente en opdatering til ormen.

Denne opdatering kunne eksempelvis være et spam-program, en instruktion om at formatere harddisken eller software, som gør virus-programmøren i stand til at overtage kontrollen over den inficerede pc.

Men fredag eftermiddag lykkes det at dekryptere den del af ormekoden, der indeholdt IP-adresserne for de 20 servere, som ormen ville forsøge at kontakte.

De pågældende internet-udbydere blev omgående opfordret til at lukke serverne. En enkelt af de 20 servere var dog fortsat på nettet fredag aften og videreledte de inficerede computere til en pornografisk webside, men forsøgte tilsyneladende ikke at overføre nye programmer eller instruktioner til pc'en.

De tidligere Sobig-varianter har blandt andet installeret programmer, som opfanger kodeord, henter systeminformationer eller forbereder computerne til forsendelse af spam-mails.

Internet Security Systems bekræfter at fredagens angrebsbølge, hvor ormen forsøgte at "ringe hjem", udløste mere trafik end normalt på nettet, men forventer samtidig at det værste nu er overstået. Efter analysen af ormens kildetekst kender man nu alle de IP-adresser, som den forsøger at kontakte, og det har dermed været muligt at forhindre den planlagte opdatering.

Men flere eksperter mener, at der kan være flere Sobig-varianter løs på nettet, som forsøger at kontakte helt andre servere.

Sobig-F blev angiveligt oprindelig sendt ud på nettet i en e-mail til en Usenet-nyhedsgruppe, som blev afsendt gennem en konto hos internet-udbyderen Easynews.

Den ukendte afsender har betalt med et stjålet kreditkort og oprettet kontoen fra en fremmed computer, fortæller Easynews, som understreger at man vil samarbejde med myndighederne om at finde gerningsmanden.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S