Dansk Oracle-hus i vækst

Det danske Oracle-hus Consit udvider nu sine aktiviteter i Danmark og Sverige. Planen er i første omgang at vækste på det nordiske marked, men med tiden skal også de internationale aktiviteter styrkes.

Det sjællandske Oracle-hus Consit har planer om en storstilet nordisk satsning. Med ansættelsen af den tidligere IBM-partner, Tom H. Jensen, som ansvarlig for de nordiske aktiviteter har selskabet sat fokus på den skandinaviske vækst. Men det er også planen at eksportere både produkter og viden til USA, Australien, England og Frankrig i det kommende år.

»Vi må være et drømmeeksempel for hvilken som helst beskæftigelsesminister. Vi gør, som der bliver sagt - ansætter flere og eksporterer know-how,« siger Consits administrerende direktør Claes Jensen til Børsen.

Den nye chefs første opgave bliver at udvide medarbejderstaben i Danmark og Sverige fra 50 til 70, så den voksende nordiske forretning kan varetages tilfredsstillende.

Consit har i kraft af en række gode samarbejdsaftaler formået at markere sig som det største Oracle-konsulenthus i Norden, og efter at Oracle har købt Peopleoft vil der være gode muligheder for yderligere ekspansion.

Consit leverer blandt andet Oracle-baserede ERP-løsninger, og netop det område er blevet styrket væsentligt med købet af Peopleoft. Consit har tidligere markeret sig på det danske ERP-marked ved for to år siden at lancere en skanningsløsning, der eliminerer den manuelle papirhåndtering ved fakturabehandling.

Dengang blev Consits system implementeret af både Danmarks Radio og Berlingske IT. Og med indførelsen af elektronisk fakturering i det offentlige fra den 1. februar i år må man sige, at der bestemt er et marked for opgradering af "forældede" økonomisystemer.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S