Skandalen om den digitale tinglysning bliver mere og mere betændt.
I de seneste dage har ComON dokumenteret, at systemet ikke blev testet mod de slutbrugere der bruger det til dagligt. Nu kan ComON afsløre, at medarbejderne stort set ikke fik nogen oplæring inden systemet gik i luften.
Så ikke alene lancerede justitsministeriet og Domstolsstyrelsen et it-system, som ikke var blevet testet af slutbrugerne, tinglysningens egne medarbejdere var heller ikke fortrolige med systemet. Det har kostet både almindelige danskere og det danske samfund millioner af kroner.
"Hvis vi kunne gøre noget anderledes, så skulle vi have uddannet vores medarbejdere bedre end det lykkedes Der var kun nogle få ugers oplæringsperiode. Det skyldes, at medarbejderne skulle overføre sager fra det gamle system til det nye, mens de blev oplært, og vi kunne kun holde helt lukket for tinglysningen i meget kort tid. Problemerne opstod næsten øjeblikkeligt da vi gik i luften. Derfor var vi bagud fra starten, og medarbejderne kunne ikke oparbejde en rutine," siger tinglysningens retspræsident Sørup Hansen til ComON.
Et af hovedformålene med, at digitalisere tinglysningen var millionbesparelser på statens lønbudget. Derfor blev mange medarbejdere sparet væk. Samtidig flyttede tinglysningen til Hobro i 2007. De 150 medarbejdere der idag arbejder i tinglysningen kommer ifølge Sørup Hansen primært fra Hobroegnen. Derfor er den erfaring og ekspertise, som de tidligere medarbejdere besad, gået tabt.
Minister: Medarbejdere var ikke oplært
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) peger også på medarbejdernes manglende oplæring i systemet, som en af de grundlæggende årsager til skandalen.
"Der var afsat meget lidt tid til oplæring af medarbejdere, og oplæringen endte med at blive endnu mere komprimeret end den allerede var, pågrund af den store sagspukkel der opstod fra starten," sagde Brian Mikkelsen i åbent samråd med Folketingets Retsudvalg i sidste uge.
Den manglende oplæring er en af ministerens forklaringer på, hvorfor almindelige danskere har haft uhyrlige ekstraudgifter, fordi deres tinglysning er blevet markant forsinket. I den første periode med digital tinglysning behandlede medarbejderne 5-10 sager om dagen. Målet har hele tiden været op mod 100 sager om dagen.
Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht er forarget over forløbet.
"Det er meget enkelt: Systemet skulle ikke være sat i gang på det tidspunkt. Der manglede test og uddannelse af medarbejdere - alt gik galt. Både ledelsen i styrelsen, ministeriet og leverandøren havde dog interesse i, at systemet blev sat i gang, og der skal forklaringen nok findes på, hvorfor man overhørte de advarsler mod at gå i gang, som jeg ikke er i tvivl om, at der har været," siger Benny Engelbrecht til ComON.
Fundamentet forkert
Kombinationen af at medarbejderne manglede oplæring, og at brugerne ikke bruger systemet, som det var meningen, førte til sagspuklen. Bolighandlende skulle have anmeldt deres tinglysninger med digital signatur. Men de seneste tal viser, at kun 25 procent af befolkningen har en digital signatur, og kun meget få af dem bruger den. Derfor sender advokater og ejendomsmæglere fuldmagter til tinglysningen, hvilket medfører manuelt arbejde for medarbejderne.
Formanden for Tinglysningsudvalget, der i 2006 anbefalede Justitsministeriet, at digitalisere tinglysningen har tidligere erkendt overfor ComON, at selve fundamentet for tinglysningen ikke holder.
"Når folk har så mange problemer med den digitale tinglysning, så må man naturligvis overveje om det var rigtigt at anbefale den digitale signatur. Vi var klar over, at signaturen endnu ikke var udbredt. Men vi forventede, at den ville blive det," sagde retspræsident for Østre Landsret og formand for Tinglysningsudvalget Bent Carlsen til ComON den 22. december sidste år.
Det er CSC der står bag udviklingen af tinglysningen. Systemet blev forsinket to gange, og de samlede udgifter til systemet er en halv milliard kroner. Rigsrevisionen er ved at undersøge selve udviklingsforløbet. Ifølge Ejendomsforeningen Danmark koster tinglysningsskandalen ejendomssektoren en milliard kroner om måneden. Danske Boligadvokater vurderer, at den samlede ekstraregning til almindelige danskere, der er kommet i klemme, når op på en halv milliard kroner.
I øjeblikket undersøger Kammeradvokaten om der er mulighed for at rejse erstatningssager.
