Danmark har en tradition for at gemme så mange som mulige brudstykker af nutiden, så fremtidige historikere får de bedste betingelser for at kigge vores adfærd efter i sømmene.
Det betyder blandt andet, at husstandsomdelte reklamer og tv-udsendelser bliver optaget og gemt. Men arkiveringen stopper ikke der.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek gemmer nemlig også massive mængder digitalt materiale fra internettet fire gange om året - og i nogen tilfælde hver dag. Indholdet på hjemmesider bliver høstet og gemt, men bibliotekarene har også mulighed for at stikke næsen endnu dybere.
Siden 2005 har danske netsider også været forpligtet til at aflevere brugernavne og passwords til bibliotekerne, så de for eksempel kan hente informationer, billeder eller lyd fra portaler som Dating.dk eller Arto. Det skriver MetroXpress i dag.
Datatilsynet har rejst kritik har proceduren, men i øjeblikket er der ikke tegn på, at politikerne vil ændre på loven.
De indhentede oplysninger er dog kun tilgængelige for forskere, men 70 år efter en person er død, vil materialet blive offentligt tilgængeligt.
Læs mere i dagens udgave af http://www.e-pages.dk/metroxpressdk/284/" target="blank">MetroXpress.
