Gratis web-tv til alle YouSee-kunder

Krigen om bredbåndskunder fortsætter.

Med musiktjenesten Play forsøgte TDC i 2007 at differentiere sig fra konkurrenterne. Alt skulle ikke længere handle om den billigste pris. Nu forsøger datterselskabet YouSee at differentiere sig endnu mere.

Det sker ved at give alle bredbåndskunder hos YouSee gratis adgang til en komplet spejling af deres tv-pakke på nettet. Har man YouSee-bredbånd og grundpakken i dagligstuen, så har man også grundpakken på computeren.

I en browserbaseret player kan man se live-tv fra de kanaler, man betaler for. Man kan bestille film (video-on-demand) og digitale pluskunder kan benytte den nye funktion ”TV Arkiv” med DRs egne programmer 30 dage tilbage.

Web-tv-playeren er ikke en helt ny opfindelse. YouSee har i over et år solgt adgang til film og tv-kanaler bare i et mindre omfang. Nu skrues der op for volumen i form af flere film og tv-kanaler.

Det er stadig muligt at købe sig adgang til tv-kigning via browseren, selv om man ikke er YouSee-kunde.

Sådan fungerer det
Web-tv-tilbuddet tilgås via en browser. Alt indhold serveres i Flash-format og skulle derfor være tilgængeligt på både PC, Mac og Linux. Alt er kodet via Adobes seneste Flash Server 3,5.

Selv om TV2 Sputnik senest har droppet Flash til fordel for Silverlight af hensyn til kopispærring, så har YouSee fået grønt lys fra indholdsleverandørerne til at servere indhold via Flash.

”Vi har også overvejet Silverlight, men i øjeblikket har vi valgt at satse på Flash. Det skyldes blandt andet, at det har en større udbredelse, så vi ikke skal pushe plugins til brugerne, og så er der mange flere udviklere, der kender til Flash,” sagde udviklingschef Anders Blaunfeldt på pressemøde i dag.

Det er muligt at oprette flere forskellige logins i hjemmet, så alle familiemedlemmer kan se tv på deres egen computer. YouSee ønsker ikke at oplyse, hvor mange der kan oprettes, men forklare udelukkende, at der vil blive holdt øje med tydelig misbrug af tjenesten. Det kunne være, hvis hundredvis loggede ind på den samme konto på et kollegium eller en skole.

Den gratis adgang er låst til ip-adressen, så det er ikke muligt at tage sine tv-kanaler med til udlandet. Det er heller ikke muligt for udenlandsdanskere at købe sig adgang til web-tv-playeren.

Der kan bestilles 600 forskellige film i Cinema-sektionen. YouSee vil gerne vokse sig så stor, at Blockbuster sættes til væks på længere sigt.

Tv-programmer sendes i en bitrate på enten 600 eller 1200 Kbit. Film sendes i lidt højere kvalitet. Nemlig 800 eller 1600. Der skiftes dynamisk mellem den høje og lave kvalitet, hvis der kommer andet krævende trafik på netforbindelsen. Men man kan også fastlåse signalet til den høje kvalitet, hvis man kan leve med hak i signalet, når andre i hjemmet skyper eller downloader.

YouSee Web-tv omfatter i dag 30 live tv-kanaler men næste år bliver tallet op til 50 kanaler, så det svarer til indholdet i de eksisterende kabel-tv-pakker (Grund-, Mellem- eller Fuldpakken).

Er du ikke TDC-kunde kan du leje dig adgang på måneds- eller dagsbasis. Men kun til 23 kanaler.

Supplement
Da nyheden om YouSees web-satsning slap ud i sidste uge, gættede ComON blandt andet på, at en åben web-tv-platform var et skud mod fiberselskaberne. For eksempel kunne fiberkunder købe indhold hos YouSee og glemme alt om de dyre indholdspakker fra elselskaberne. Men det lader ikke til at være tilfældet.

Det koster nemlig 199 kroner om måneden at købe sig adgang. Og det til en pakke med kun 23 kanaler - uden TV3, hvilket ikke er det mest fordelagtige indholdstilbud på det danske marked.

YouSee understreger da også, at web-tv blot er et supplement til selskabets eksisterende kunder.

"Her og nu handler det for os om at tilbyde vores kunder en unik kombination af bredbånd, musik og tv, som ingen andre kan konkurrere med. På længere sigt handler det om at forberede os på, at det gradvist bliver mere og mere almindeligt at se tv eller leje film via computeren. Vores mål er at skabe den stærkeste danske videoportal på nettet," siger vicedirektør Ulf Lund.

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

PensionDanmark

Digital Risk Manager til PensionDanmark

Københavnsområdet

Fødevarestyrelsen

DevOps-medarbejder til .NET løsninger

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

Digitaliseringskonsulent til Vallensbæk Kommune

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job