Danskerne frygter globalisering

Globaliseringen har medført at de danske lønmodtagere ser mindre lyst på fremtiden, viser ny undersøgelse.

Ifølge en ny international undersøgelse er optimismen generelt stigende blandt lønmodtagerne i hele verden. Men Danmark skiller sig negativt ud som et af de eneste lande, hvor tilliden til fremtidige karriere-muligheder er faldende.

Danmark står endda noteret for det største fald på 3,3 point fra 57,1 i november 2004 til 53,8 i maj 2005.

»Et stigende antal virksomheder, deriblandt en række af dansk erhvervslivs flagskibe som Danfoss, Ecco, Coloplast og Lego, har offentligt meldt ud, at de flytter arbejdspladser til lande med lavere lønomkostninger. Det kan spille ind,« siger adm. direktør Claus Maron for Right Kjaer og Kjerulf.

Han mener at usikkerhed om kommunalreformens konsekvenser også kan have betydning for Danmarks dårlige placering i det såkaldte Globale Karriere Index, som udarbejdes to gange om året af Right Management Consultants.

Europa klarer sig generelt dårligere end resten af verden i undersøgelsen. For første gang siden den første undersøgelse i maj 2003 er det europæiske gennemsnit nu lavere end gennemsnittet for hele verden.

»EU bliver overhalet indenom af stærke, vitale og fleksible økonomier i Asien og Nordamerika. Vi risikerer at vi ikke når at høste frugterne af det spirende globale opsving, før det allerede er blomstret af igen,« siger Claus Maron.

Men der er store forskelle internt i Europa. Lønmodtagerne i Norge er verdens mest optimistiske. Her tror kun 3,6 pct. at de risikerer at miste deres job i år mens 75 pct. tilsvarende mener at det er helt usandsynligt at de bliver sagt op.

Tyskland har de mest pessimistiske lønmodtagere. Her mener 97 pct. at det bliver svært eller meget svært at finde et nyt job hvis de mister deres arbejde.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S