Windows 7 kommer den 6. august

Microsoft fortæller nu at kunder med Software Assurance-aftaler får adgang til at downloade det færdige Windows 7 allerede fra den 6. august.

Den færdige version af Windows 7 kan downloades fra nettet allerede om to uger. Microsoft fortæller nu i dette blogindlæg, at Windows 7 RTM (Release To Manufacturing) bliver tilgængelig gennem Microsoft Connect, MSDN og Volume License Service Center fra den 6. august. Det gælder dog kun for partnere og store kunder med Software Assurance-aftaler, der automatisk giver adgang til alle nye softwareversioner.

For udviklere og andre med MSDN- eller Technet-abonnement er der dog også adgang til Windows 7 RTM allerede fra den 6. august.

For alle andre er ventetiden lidt længere. For Volume License kunder uden Software Assurance-aftale er der adgang fra den 1. september. Ellers må man vente indtil den officielle lancering den 22. oktober.

Alle ovennævnte datoer gælder kun for de engelsksprogede versioner af Windows 7. De andre sprogversioner kommer først senere. Den officielle lancering af den danske Windows 7 er sat til den 31. oktober.
 

Microsoft har også bekræftet, at der kommer en familiepakke med Windows 7 Home Premium, hvor styresystemet kan installeres på op til tre computere.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse