Mobilselskaber til kamp mod IP-leverandører

Mobilselskaberne er godt trætte af IP-udbyderne, og derfor har de optrappet kampen mod de såkaldte GSM-gateways.

Mobilselskaberne er godt trætte af IP-udbydere, der bruger de såkaldte GSM-gateways til at dirrigere IP-opkald fra fastnet over på mobilnettet. Derfor lukker mobilselskaberne i øjeblikket simkort på stribe, når de opdager, at kortene bruges til at skabe denne type trafik.

»Vi lukker simkortene uden varsel, når vi opdager det. Men det er lige som den bod i tivoli, hvor der kommer muldvarperhoveder op fra jorden, som man skal slå ned med en kølle - og der bliver bare ved med at komme muldvarpe op,« siger direktør i Sonofon, Allan Kock, ifølge Børsen.

Når IP-leverandørerne sender et fastnetopkald gennem en GSM-gateway, som er en maskine med et simkort i, bliver opkaldet til et mobilopkald, og det sparer typisk 50-60 procent af opkaldsprisen. Og selv om IT- og Telestyrelsen har besluttet at gribe ind over for de høje takster fra fastnet til mobil, vil der stadig være penge at spare, for der er kun udsigt til en prissænkning på 35 procent, og derfor vil IP-opkald fra fastnet til mobil stadig være billigere.

Det er ikke direkte ulovligt at sende IP-opkald fra fastnet gennem en GSM-gateway, men teleselskaberne kan i deres abonnementsbetingelser forbyde, at deres simkort bliver brugt til formålet.

»Hvis selskaberne mener, at anvendelsen af GSM-gateways for eksempel forringer kvaliteten i deres net eller forstyrrer andre brugere, så må de formulere over for deres kunder, hvad man må anvende abonnementet til,« siger vicedirektør i IT- og Telestyrelsen, Finn Petersen.

IP-leverandørerne er ikke blege for at indrømme, at de benytter sig af gateway-fidusen, men de afviser, at de gør noget ulovligt.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS