Falsk antivirus spreder selv virus

Et it-sikkerhedsfirma advarer mod et nyt falsk antivirus-program, som først inficerer computeren med vira - for efter at fjerne dem igen.

Nettet er i øjeblikket ved at blive oversvømmet af falske antivirus-programmer. Det fortæller F-Secure, som advarer mod et nyt program kaldet Virus Remover 2009. Denne type program har fået betegnelsen "scareware". Bagmændene forsøger at skræmme brugeren til at købe programmet ved at fortælle, at man har virus på sin computer, og at programmet kan fjerne malwaren.

»På vores viruslaboratorium fanger vi flere og flere af disse falske programmer, der ser helt reelle ud, og som almindelige danskere ikke har en kinamands chance for at gennemskue. For at beskytte sig mod denne form for angreb skal man bruge sin sunde fornuft. Har man aldrig hørt om produktet eller producenten, så er der grund til at bevare en sund skepsis,« siger Michael Dahl fra F-Secure.

Men ikke nok med, at det er spild af penge, hvis man køber et program som Virus Remover 2009. Det kan også være direkte farligt. For programmet inficerer selv computeren med vira - for derefter at fjerne dem igen. Hertil kommer at programmet også inficerer computeren med trojan malware, som den ikke fjerner. Så sikkerheden bliver faktisk dårligere af at installere det falske antivirusprogram.

»Danskerne skal vende sig til mere og mere intelligente former for vira. Det er big business at lave it-kriminalitet i dag. En af de nye og mere opfindsomme metoder er disse falske antivirusprogrammer, der forsøger at skræmme forbrugere til at købe ubrugeligt software, så de kriminelle kan tjene penge. Mit råd er at væbne sig med sund fornuft og så et opdateret ægte antivirusprogram,« siger Michael Dahl.

De it-kriminelle som står bag Virus Remover 2009 har blandt andet spredt programmet fra en dansk side på adressen virusremover.dk, som nu er inaktiv, men der er også oprettet Virus Remover 2009-hjemmesider på en række andre sprog.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse