»Alle kender historier om større, offentlige it-projekter, der er løbet løbsk. Projekter, der er blevet for dyre, der tager for lang tid eller ikke kan det, man forventede.«
Sådan starter en pressemeddelelse om et nyt effektmålingsværktøj, som IT- og Telestyrelsen netop har sendt på gaden.
Den mest kendte skandale indenfor it i det offentlig hedder Amanda. Den startede i 1994 og endte først godt ti år senere. I alt kostede Amanda skatteborgerne 650 millioner kroner.
Det nye effektmålingsværktøj giver mulighed for at klarlægge gode og dårlige sider af et it-projekt.
»Der er helt berettiget fokus på omkostningerne ved offentlige it-projekter. Men det er mindst lige så væsentligt, at vi i det offentlige kan måle effekten af de projekter, der gennemføres, og dermed vurdere om investeringerne også har ført til de ønskede og forventede resultater,« siger videnskabsminister Helge Sander.
En måleindikator i det nye værktøj er for eksempel, hvor mange sager en medarbejder kan nå at behandle. Et andet er udviklingen i svartiden.
For lidt under et halvt år siden lancerede ministeriet et værktøj, der måler modenheden hos leverandører og indkøbere af it-systemer.
Interesserede i det offentliges måling af it-projekter kan læse rapporten ved at følge linket i bunden af artiklen.
