"Hemmelig millionær" vil købe KMD

Mogens Nørgaard har fået en kreds af investorer til at rejse i alt to milliarder kroner til en overtagelse af KMD.

Direktør og ejer af konsulenthuset Miracle, tv-kommentator m.m. Mogens Nørgaard har meldt sig i kredsen af investorer, der tilbyder at overtage det kommunalt ejede KMD.

Nørgaard, som både har optrådt som "hemmelig millionær" på TV2 og som ledelsesekspert på ComON-tv, har fået en foreløbig unavngiven kreds af investorer til at garantere for en samlet købesum på to milliarder kroner.

»Hvis KMD bliver overtaget af en kapitalfond eller af en Ib Kunøe eller en Jensby, vil det blive splittet op og solgt videre. Det, synes jeg, ville være synd,« siger Mogens Nørgaard.

De to milliarder, han kan smide på bordet, er lavere end de priser, som hidtil er nævnt i forbindelse med en planlagt privatisering af KMD. Men her håber Nørgaard-konsortiet at blive tilbudt positiv særbehandling, fordi man vil lade KMD køre videre som i dag.

Blandt andre Ib Kunøe og Asger Jensby, de to altdominerende it-matadorer i den danske it-branche, har udtrykt ønske om at købe KMD eller rettere: dele af selskabet.

Det kommunale it-selskab er imidlertid for stort til at Asger Jenbys JMI Invest vil kunne gabe over det alene, har Jensby tidligere udtalt. Af samme grund er det kun dele af selskabet, han er interesseret i.

Omvendt tilbyder Mogens Nørgaard at overtage giganten med en garanti om, at selskabet fortsætter i sin nuværende struktur: Det vil sige ingen opsplitning, intet frasalg og ingen massefyringer.

»Vi synes, at de folk der er i KMD og i firmaets ledelse gør det meget godt og har gjort det godt længe, så de må have fat i noget rigtigt,« siger Mogens Nørgaard.

ComON håber at kunne bringe nyt om finansieringen bag Mogens Nørgaards købstilbud senere i dag.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S