Sonofon vil have rabat på 3G-licens

Sonofon regner med, at prisen på den fjerde 3G-licens bliver lavere end salgsprisen ved den første udbudsrunde i 2001, hvor TDC, Telia, Orange og 3 købte hver deres licens.

Når IT- og Telestyrelsen sætter den fjerde 3G-licens til salg, er Sonofon som Danmarks tredjestørste teleselskab en af de helt oplagte købere. Men Sonofon vil ikke betale lige så meget som de øvrige licenseindehavere betalte i 2001. Dengang endte prisen på 950 millioner kroner.

»Vi forventer helt klart at ville byde, men der er god grund til at se på minimumsprisen. Man skal huske på, at det er et andet produkt, der bliver sat til salg denne gang, fordi løbetiden er kortere. Sidst blev der jo også givet rabat, ved at man kun skulle betale den fjerdehøjeste pris. Nu er betingelserne skærpet, fordi man skal betale, hvad man byder,« siger direktør i Sonofon, Allan Koch, til ComON.

Både TDC, Telia og 3 har meldt ud, at de vil betragte det som urimeligt og konkurrenceforvridende, hvis den fjerde licens bliver solgt til en pris, der er lavere end 950 millioner kroner, men det synspunkt kan Allan Koch ikke helt forstå.

»Udbuddet kan aldrig blive det samme. Jeg synes, det er lidt pjattet fra deres side at se på sådan en størrelse som minimumsprisen - de skulle tage at se lidt på helheden,« siger han.

Da IT- og Telestyrelsen onsdag afholdt møde om afviklingen af den kommende udbudsrunde, deltog mellem 20 og 30 interesserede.

Sonofon har også tidligere vist interesse for den fjerde licens. Både i 2001 og sidenhen da Telia efter opkøbet af Orange måtte levere den ene af det nye selskabs to licenser tilbage.

Interesserede købere vil kunne byde på den ledige 3G-licens frem til 2. december i år, og vinderen vil blive offentliggjort den 9. december.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS