I dag gennemføres den første testflyvning med NASAs nye Ares-løfteraket, som skal spille en afgørende rolle i det amerikanske rumprogram når den aldrende rumfærge sendes på pension til næste år. Ares er med sine næsten 100 meter og 800 tons den største raket, siden Saturn V-raketterne bragte menneskeheden til månen for 40 år siden. Den nye superraket er en del af Constellation-programmet, som skal transportere mennesker til Månen og senere også til Mars.
Raketopsendelsen kan følges live på NASA TV, på Twitter og i denne officielle NASA-blog.
Meget afhænger af dagens ubemandede, suborbitale testflyvning med Ares I-X raketten, der sendes op fra Kennedy Space Center i Florida. Det er nemlig slet ikke sikkert, at Ares får den tiltænkte rolle som transportraket for det kommende Orion-rumfartøj. I sidste uge modtog præsident Obama en rapport fra et nedsat ekspertpanel, som konstaterer at NASA mangler penge til at realisere regeringens ambitioner om at plante et nyt amerikansk flag på Månen.
I det kommende årti vil rumorganisationen modtage mere end 100 milliarder dollar til bemandet rumfart, men der er brug for mindst 30 mia. dollar mere, hedder det i rapporten. Ellers skal der spares penge – f.eks. ved at erstatte Ares med raketter fra private firmaer som SpaceX eller Orbital Sciences eller den eksisterende Delta-militærraket.
Det oprindelige Apollo-program som sendte Neil Armstrong og elleve andre astronauter til månen kostede netop omkring 130 milliarder dollar omregnet til 2009-penge og beskæftigede mere end 400.000 mennesker. Men dengang handlede det også om at vinde den ideologiske kamp med Sovjetunionen – i dag er der helt andre emner, som beskæftiger amerikanerne mere end den bemandede rumfart.
Og NASA har selv vist, at man kan opnå forbløffende resultater med billigere robotter som de to Mars-rovere, der efter seks år stadig kører rundt i støvet på den røde planet og samler data.
NASA håber at dagens test af Ares I-X kan skabe ny begejstring omkring Constellation-programmet og få de amerikanske politikere til at stille de nødvendige finansielle midler til rådighed. Det store skræmmebillede er ”the gap” – den periode fra 2010, hvor amerikanerne står uden rumfærge og dermed er henvist til at låne plads hos russerne, når de sender deres Sojus-raketter op til rumstationen ISS.
Ares I kan først være færdig i 2017 – og det vil betyde, at amerikanerne er afskåret fra at sende astronauter ud i rummet med egne raketter i syv år. Det er en hård kamel at sluge for amerikanerne, der satte alt ind på at slå russerne i rumkapløbet for 40 år siden.
De amerikanske astronauter må dermed dele den trange plads med de russiske kosmonauter og nyrige rumturister i de små rumkapsler, der sendes op fra det aldrende rumcenter Baikonur i Kasachstan. Selv kineserne er selv i stand til at sende taikonauter i kredsløb i dag fra deres eget moderne rumcenter.
Og NASA har svært ved at genskabe den eufori og fremtidsglæde, som sendte Hitlers raketbygger Wernher von Braun på tv-skærmene i 1950’erne, hvor han fortalte om rumbyer og kolonier mellem stjernerne i tre film produceret af Walt Disney.
I dag er det private iværksættere som PayPal-stifter Elon Musk fra SpaceX og den farverige Richard Branson med Virgin Galactic, som har formået at skabe ny interesse for rumfarten med deres planer om at sende rige rumturister ud på kanten af Jordens atmosfære.
NASA kæmper med sit image som en kolods på lerfødder, der er ved at blive overhalet af kommercielle rumfirmaer og lande som Kina, Indien og Japan, der har store ambitioner om at starte deres egne rummissioner.
I det teknikglade Japan foretrækker man dog at sende robotter ud i rummet – og det er måske et glimt af en fremtid, hvor rummet er forbeholdt betalende rumturister, kommercielle skattejægere på jagt efter værdifulde råstoffer og halvautonome robotter.
Der bliver næppe plads til skatteyderbetalte Neil Armstrong’er, som planter deres nations flag midt i kolde stenørkener og vinker hjem til tv-seerne. Og hvis det alligevel skulle lykkes for NASA at vende tilbage til månen, så er det ikke utænkeligt, at det første objekt, som den amerikanske astronaut finder, vil være en asiatisk robot – eller et reklameskilt fra Virgin.
