Urtekram-chefer dømt for it-kriminalitet

Tre tidligere chefer fra grossistfirmaet Urtekram er blevet kendt skyldige i en af de meget sjældne danske sager om industrispionage.

To tidligere topchefer og en tidligere it-chef fra Nordens største økologiske grossistvirksomhed, Urtekram i Mariager, er blevet kendt skyldige i industrispionage mod deres tidligere arbejdsplads. Dermed er der sat et foreløbigt punktum for en langvarig magtkamp mellem den tidligere og den nuværende ledelse i selskabet. Det skriver Børsen.

De to topchefer, Urtekram-stifterne Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail, stod sammen med den tidligere it-chef Jan Gundersen tiltalt for at have hacket sig ind i selskabets emailsystem, efter at de tre var blevet bortvist fra virksomheden.

Lisbeth Damsgaard fik en betinget dom uden straffastsættelse, og Ronnie McGrail og Jan Gundersen fik hver tre måneders betinget fængsel. De tre valgte dog at anke dommen til Vestre Landsret med det samme.

Anklageren, Karin Lauridsen, der er politiassesor ved Randers Politi, var imidlertid heller ikke tilfreds med dommen. Hun havde krævet ubetinget fægsel, fordi der efter hendes opfattelse var tale om særligt skærpende omstændigheder, i og med at de tiltalte efter hendes opfattelse havde gjort sig bekendt med erhvervshemmeligheder, og dermed havde begået industrispionage. Derfor valgte også anklagemyndigheden at anke dommen til Vestre Landsret.

Dommeren vurderede, at bevismaterialet var så belastende, at han valgte at se bort fra forsvarets argumenter om, at de tre tiltalte var blevet ofre for en nøje planlagt sammensværgelse - iscenesat og orkestreret af den dansk-canadiske økomillioner Ross Jackson og dennes søn.

Sagen startede, da Urtekrams nuværende ledelse i juni 2003 indgav anmeldelse til politiet om, at nogen havde hacket sig ind på virksomhedens mailservere og havde skaffet sig kendskab til fortrolige oplysninger om virksomheden. Mistanken faldt da på de tre dømte, hvoraf de to stiftere året før var blevet bortvist fra Urtekram under dramatiske omstændigheder. Politiet foretog som et led i efterforskningen ransagninger af de tiltaltes hjem og beslaglagde i den forbindelse deres personlige computere. Selve retssagen startede den 11. maj i år ved retten i Mariager.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS