Skat jagter Multimedia World-fidus

Den særlige selskabsform, SmbA, som er blevet benyttet i selskabskonstruktionen bag it-forhandleren Multimedia World, er under skarp observation hos Skat.

Risikoen for omfattende svindel får nu Skat til at sætte den særlige selskabsform, SmbA, under lup. Det bekræfter chefen for Skats særlige afdeling for økonomisk kriminalitet, Martin Vollmer.

»SmbA er et område, der har vores interesse, fordi der er mulighed for misbrug, hvis ejerne tilsidesætter de gældende regler i ond hensigt,« siger Martin Vollmer til ComONs søsteravis CRN.

Han ønsker på grund af sin tavshedspligt ikke at udtale sig om konkrete sag, men man bekræfter, at Skat i øjeblikket efterforsker en række forskellig sagskomplekser. I nogle af sagerne er også politiet involveret.

Skat undersøger ifølge CRNs oplysninger i øjeblikket, hvordan den konkursramte og genopstandne it-forhandler Multimedia World har udnyttet SmbA-selskabsformen til at unddrage sig momsbetaling på 42 millioner kroner.

»Vi undrer os meget over de selskabskonstruktioner, vi ser, og derfor holder vi jævnligt møder kammeradvokaten om disse sager,« siger Martin Vollmer.

Kammeradvokaten er i dette tilfælde lig med Boris Frederiksen, som er udpeget som kurator i konkursboet efter netop Multimedia World,som blandt andet har indkøbt varer gennem selskabet Leevia SmbA, som er oprettet og overdraget til ejerne af skatterådgiver Thorbjørn Kelstrup Henriksen.

Samme Thorbjørn Kelstrup Henriksen er blot en blandt flere kreative skatterådgivere, som Skat ifølge CRNs oplysninger går efter i sømmene i forlængelse af de verserende sager, hvor SmbA-selskaber er involveret.

»Vi har interesse for personer, som udbyder denne type selskaber. Der er nogle af disse personer, der er mere interessante end andre,« siger Martin Vollmer.

Han bekræfter desuden, at Skat er opmærksom på en række hjemmesider, hvor forskellige skatterådgivere som Thorbjørn Kelstrup Henriksen meget aggressivt reklamerer for, hvordan man kan udnytte de smuthuller, som SmbA-selskabsformen åbner for.

»Det er ikke hyggelig læsning, man finder på de hjemmesider. Den måde mulighederne bliver beskrevet vækker interesse hos en skattemyndighed,« siger Martin Vollmer.


Annonce

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S