Verdens største vindmøllepark indviet

Den største havmøllepark i verden blev i dag indviet ved Horns Rev. De 91 møller skal producere strøm svarende til 200.000 husstandes årlige forbrug.

Artikel top billede

Efter halvandet års byggearbejdet blev verdens største havmøllepark, Horns Rev 2, i dag officielt indviet. Det skete ved en ceremoni på beboelsesplatformen Poseidon, hvor kronprins Frederik og statsminister Lars Løkke Rasmussen var blandt gæsterne.

Parken ligger ca. 30 kilometer fra den jyske vestkyst i den danske del af Nordsøen og omfatter 91 vindmøller, der skal producere strøm svarende til 200.000 husstandes forbrug.

Det er Dong Energy, der ejer parken, og her er målet at tredoble sin produktionskapacitet af vedvarende energi inden 2020.

Siemens har leveret møllerne til parken, som hver har en kapacitet på 2,1 MW. Den samlede maksimale effekt i parken er på 209 MW og den forventede årlige produktion ligger på 800 GWh.

Hver mølle vejer omkring 400 ton og har en samlet højde på 114 meter. Rotorens diameter er på 93 meter.

En af nyskabelserne i parken er beboelsesplatformen på tre etager, der har plads til 24 personer af gangen. Her er der direkte adgang til transformerstationen via en udvendig gangbro. Det ventes at platformen vil være bemandet året rundt.

Det har kostet 3,5 milliarder kroner at bygge havmølleparken, som ligger længere fra land end andre tilsvarende parker. Vanddybden er 9-17 meter og den gennemsnitlige vindhastighed er på lige under 10 m/s.

I fremtiden bliver det muligt at installere vindmøller på endnu dybere vand. Som ComON kunne fortælle i sidste uge, har Siemens og StatoilHydro netop installeret verdens første flydende mølle på ca. 220 meters vanddybde ved Karmøy i Norge. 

I modsætning til de danske vindmøller har den flydende mølle ikke et fundament, der er monteret fast på havbunden, men bruger tre ankerkabler, der fastgør konstruktionen til bunden. 

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse