Siden Windows 98 kom på markedet i juni sidste år har Microsoft udsendt flere mindre rettelser, en såkaldt "Multimedia Update" med nye drivere og ikke mindst den nye browser Internet Explorer 5.0. Men den første officielle Service Pack (SP) til Windows 98 har ladet vente på sig. I mellemtiden har Microsoft lanceret Windows 98 Second Edition, som udover rettelserne indeholder den nye browser og Internet Connection Sharing. Nu har Microsoft også frigivet service-pakken til Windows 98, der indeholder Windows 98 System Update, Internet Explorer 4.01 Service Pack 2 og andre mindre rettelser. Pakken kan hentes med Windows Update funktionen samt fra adressen www.microsoft.com/windows98/downloads/corporate.asp.
(Kilde: CNET)