Google har netop foretaget en stor investering i et offshore vindenergi-projekt i USA. I modsætning til Danmark, som sidste år indviede vindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen, er der stadig ikke installeret offshore vindenergi i USA. Men det skal ændre sig i de kommende år.
I sin officielle blog fortæller Google at selskabet har købt 37,5 procent af den såkaldte Atlantic Wind Connection backbone (AWC). Det undersøiske strømkabel skal forløbe parallelt med landets Atlantershavskyst fra New Jersey til Virginia og forbinde kommende offshore-anlæg med elnettet på land.
AWC beskrives som en slags elektricitets-motorvej, der kan transportere op til 6.000 megawatt fra offshore-anlæg. Det svarer til 60 procent af den vindenergi, som blev produceret i USA sidste år. Eller sagt på en anden måde, så er det nok til at forsyne 1,9 millioner husholdninger med strøm.
Men indtil videre er der altså ikke installeret én eneste havmølle i USA. De kommende anlæg skal levere energi til en serie af undersøiske knudepunkter ned langs kysten, hvor elektriciteten overføres til AWC og så transporteres videre ind til stationer på land.
I de tætbefolkede stater på den amerikanske østkyst er der brug for grøn energi, men der er begrænsede muligheder for at installere vindmøller på land. I stedet skal der nu installeres større vindmøller på havet - ligesom det ser set i Danmark og andre europæiske lande.
Den danske havmøllepark Horns Rev 2 er placeret omtrent 30 kilometer fra den jyske vestkyst i den danske del af Nordsøen og den omfatter 91 vindmøller, som er i stand til at producere strøm svarende til 200.000 husstandes forbrug. Det er målet at kapaciteten skal tredobles frem mod 2020.
Vanddybden i området er kun på 9-17 meter, men det er faktisk muligt at installere møller på dybere vand. Siemens og StatoilHydro installerede sidste år verdens første flydende mølle på ca. 220 meters vanddybde ved Karmøy i Norge.
I modsætning til de danske vindmøller har den flydende mølle ikke et fundament, der er monteret fast på havbunden, men bruger tre ankerkabler, der fastgør konstruktionen til bunden.
De kommende amerikanske havmøller skal installeres på lav dybde mellem 15 og 20 kilometer fra kysten. Det menes at potentialet for offshore energiproduktion er på hele 60.000 MW i dette område - altså ti gange mere end det, som den kommende AWC backbone kan transportere.
Uden dette undersøiske kabel op langs kysten ville det være nødvendigt at trække kabler fra de enkelte havmølleanlæg hele vejen ind til kysten, hvilket ville gøre projekterne både dyrere og mere tidskrævende.
Google henviser til at elforsyningen ved den amerikanske østkyst allerede er under pres - som det blev demonstreret i 2003, hvor en strømafbrydelse ramte mindst 55 millioner indbyggere i Canada og USA.
Internet-giganten har selv brug for en stabil strømforsyning til sine datacentre og denne opgave ligger hos et nystiftet datterselskab, Google Energy. Det nye selskab fik i februar tilladelse til at købe og sælge energi som ethvert andet energiselskab.
Google Energy har dog - endnu - ikke sine egne faciliteter til produktion af strøm udover til eget forbrug, så selskabet må altså ud på energimarkedet og købe sig til den nødvendige strøm, der så kan sælges videre. I juli underskrev Google en kontrakt om at få leveret vindenergi fra det store 150-megawatt-anlæg Story County II i staten Iowa i de næste 20 år.
Google er selv en af de helt store strømslugere i USA og resten af verden med sine gigantiske datacentre, hvor millioner af servere kværner sig gennem alle vores søgeforespørgsler døgnet rundt. Derfor kan nogle få øres forskel i kilowatt-prisen hurtigt betyde en stor forskel i bundlinien hos Google. Desuden har selskabet længe arbejdet på at omstille sin drift til grøn energi.
Så i første omgang handler det kun om at gøre Googles eget energiforbrug grønnere og billigere. Men Google Energy har ikke afvist, at man selv på et tidspunkt vil optræde som elselskab og sælge strøm til andre virksomheder og private forbrugere.
Google har tidligere fremlagt planer for, hvordan den amerikanske elinfrastruktur kan omstilles til grøn energi, og Google har selv investeret milliarder i alt fra vindenergi og solpaneler til hybridbiler og geotermiske anlæg.
Selskabet har selv et 1,6 megawatt solanlæg ved sit hovedkvarter i Mountain View. Det skulle være det største anlæg af sin art hos en privat virksomhed i USA. Google har også tidligere investeret i to vindmølleparker i North Dakota.
Den nye investering i AWC dækker kun de nødvendige udgifter i udviklingsfasen, som skal bringe projektet frem til det punkt, hvor man har de nødvendige godkendelser i hus og kan begynde med at trække det undersøiske kabel langs kysten. Det vil kræve en betydelig større investering, som altså ikke er sikret endnu.
Google vil ikke rykke ud med, nøjagtig hvor mange penge der er investeret i projektet i den nuværende fase.
