Ny JMI-formand: Vi fortsætter som hidtil

Den nye førstemand i JMI Invest, advokat Ole Borch, afviser at JMI Invest skal afvikles. Første JMI-selskab, Digital Online, er trådt i betalingsstandsning.

Udskiftningen af Asger Jensby som bestyrelsesformand og rekonstruktionen af JMI Invest vil ikke føre til et brandudsalg af porteføljevirksomheder eller andre ændringer i selskabets forretningskoncept. Det siger JMI Invests nye bestyrelsesformand advokat Ole Borch til ComONs søstermagasin CRN.

»JMI Invests forretning har hele tiden bygget på at udvikle selskaber og sælge dem videre. Det er der ikke ændret ved. Nu er der ro om JMI Invest. Det er det afgørende,« siger Ole Borch med henvisning til at selskabets kreditorer har givet JMI Invest en frist på to år til at komme oven vande.

Ifølge en pressemeddelelse fra selskabet har JMI Invest en gæld på 450 millioner kroner til forskellige kreditorer, som ikke kan indfris på grundlag af de resterende aktiver i selskabet. Selskabets nye ledelse har derfor indgået en aftale med kreditorerne, som sikrer en »nødvendig lang frist til en rimelig og kontrolleret videreudvikling og salgsproces for så vidt angår de resterende porteføljeselskaber«.

To af selskaberne i JMI Invest overlever dog ikke. JMI Services A/S vil blive erklæret konkurs, mens Digital Online A/S går i betalingsstandsning.

Udover Ole Borch består JMI Invests nye ledelse af revisor Sten Lauritzen og A-Data-direktør Jørgen Granborg.

Lars Hylling Axelsson, der har siddet i direktionen for JMI Invest, bliver administrerende direktør, mens Lars Brammer bliver finansdirektør.

Asger Jensby er dermed ude af JMI Invests ledelse og fra ledelsen af de enkelte porteføljeselskaber. Han vil dog stadig være tilknyttet som konsulent i den fortsatte proces.

Selskaberneder under JMI Invest har godt 350 medarbejdere og en samlet omsætning på mere end 600 millioner kroner. Ledelsen forventer i år et samlet driftsresultat i selskaberne på cirka 70 millioner kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse