Danske it-milliardærer i nyt eventyr

Gulddrengene Jesper Balser, Preben Damgaard og Peter Warnøe har foretaget en storstilet investering i it-selskabet Responsfabrikken. Dermed tegner alt lovende for et nyt dansk forretningseventyr.

Tre af danmarkshistoriens mest succesfulde it-entrepenører går nu sammen om at skabe en ny international forretningssucces. Gulddrengene Preben Damgaard og Jesper Balser, der med salget af Navision til Microsoft tegnede sig for den hidtil største danske it-succes, har sammen med den allestedsnærværende it-investor Peter Warnøe kastet sig over et nyt projekt med internationalt potentiale.

I kraft af de tre investorers penge, netværk og stærke personlige kompetencer skal det fire år gamle it-selskab Responsfabrikken føres frem til en dominerende position på det internationale marked.

Responsfabrikkens producerer mobilportaler - et forretningsområde med stort vækstpotentiale, fordi markedet endnu ikke er præget af dominerende spillere. Det giver spillerum til Responsfabrikken, og investorerne tror på, at markedet kan vindes ved at udvikle nye mobile tilbud til kunder, der i stigende grad er villige til for eksempel at hente information, handle og konkurrere ved hjælp af sms.

Balser, Damgaard og Warnøe tror på, at markedet for mobile services skal erobres ved hjælp af partnerskaber, opkøb og fusioner, men først når tiden er moden.

»Det bliver meget spændende at se, hvem der kommer til at gå forrest som konsolidator. Bliver det en inden for mediebranchen, bliver det et tredjepartsbureau som os, eller måske en kombination heraf. Nu skal vi lige have overfrakken af og få høstet nogle flere erfaringer, så vi kan skue lidt længere ud i fremtiden og blive mere konkrete omkring opkøb og fusioner,« siger Preben Damgaard til Børsen i dag.

Balser, Damgaard og Warnøe har købt 21 procent af aktierne i Responsfabrikken, men de ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge de har måttet slippe for at blive partnere med de to stiftere Michael Grindsted og Lars Prime. Der skulle dog være tale om et beløb af en betragtelig størrelse.

Responsfabrikken havde i 2004 et overskud på 2 millioner kroner, og selskabet forventer at fordoble resultatet i 2005.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura