Den 4. april 2006 fik de europæiske lande deres eget internet-domæne .eu, men to år senere er det svært at betegne domænet som en succes. Der er registreret omkring 2,8 millioner domænenavne med endelsen .eu, men langt de fleste er registreret i de første måneder efter lanceringen af .eu. I hele 2007 er der kun registreret 300.000 nye .eu-domæner.
Det forhindrer dog ikke EU-Kommissionen i at fejre to års-fødselsdagen for .eu-domænet, som skal give brugerne en fælles europæisk identitet på nettet.
»De første brugere af .eu har forstået værdien af dette topdomæne og har grebet muligheden for at styrke deres eget fælleseuropæiske perspektiv. Det bør nu blive et naturligt valg for alle europæere at vælge .eu som "deres" topdomæne,« lyder udmeldingen fra Viviane Reding, EU's kommissær for informationssamfundet og medier.
Men selv i Europa er .eu kun det fjerdemest populære topdomæne og på verdensplan ligger .eu på en niendeplads. Der er meget langt til .com med 71 millioner registrerede domænenavne ved udgangen af 2007. Selv det nationale tyske domæne .de har 11,6 millioner registreringer.
Tyskerne er ellers også blandt de flittigste købere af .eu-adresser med 31,4 pct. af alle registrerede .eu-domænenavne.
I Danmark er der registreret omkring 42.000 .eu-adresser og dermed har danskerne en andel på 1,5 pct. af alle .eu-navne, hvilket er lidt højere end Danmarks befolkningsandel i EU på 1,11 pct.
Til sammenligning har et land som Cypern kun 0,16 pct. af Europas befolkning, men hele 3,2 pct. af alle .eu-registreringer. Så noget tyder på, at selskaber med adresse på Cypern har været storkøbere af .eu-navne.
Målt per indbygger, så er Cypern, Luxembourg og Holland de førende .eu-lande, mens Bulgarien, Rumænien og Grækenland har færrest .eu-domænenavne.
