Landets kommunale personalechefer er uenige om, hvordan medarbejdernes private internet-forbrug skal begrænses. Det viser en rundspørge foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, hvor 128 personalechefer svarede.
Der hersker til gengæld enighed om, at den tid der bruges til at sludre i telefonen eller surfe privat på nettet skal reduceres, men det er langt fra alle kommuner, der har retningslinier på området.
Blandt de kommende storkommuner er det 75 procent, der i dag har egentlige regler på it-området, mens det kun er 63 pct. af de fortsættende kommuner, der har taget stilling til medarbejdernes private brug af nettet.
»Vi kører på tilliden. Jeg kan ikke afvise, at der kommer en sag, som vil betyde, at vi bliver nødt til at indføre mere formelle regler, men det har ikke været et problem indtil nu,« siger personalechef i Ærøskøbing, Poul Werge, til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
I Horsens Kommune har man valgt en anden fremgangsmåde. Her er der nedfældet en skriftlig politik på området, og i sidste ende kan medarbejderen risikere fyring, hvis det private netforbrug tager overhånd.
»Vi blev som følge af væksten på it-området, nødt til at indføre en egentlig politik på området. Hvis der nu kommer en sag, så ved både vi og den ansatte hvilke sanktionsmuligheder, vi har. Derfor skriver alle nye medarbejdere under på en aftale, hvor der står, at det tilstræbes, at medarbejderne ikke surfer privat i arbejdstiden,« siger Kaj Kjær Nielsen, der er personalechef i den nye Horsens Kommune
Horsens vil dog ikke indføre et egentligt forbud mod at surfe privat, og de kommunale personalechefer er generelt afvisende over tanken om, helt at forbyde medarbejderne at bruge nettet i privat øjemed i arbejdstiden.
»Hvis vi skulle sidde og holde øje med, om medarbejdere nu arbejdede, når de skulle, så ville vi bruge meget mandkraft på administration, og i sidste ende ville det ikke kunne betale sig. Det ville koste alt for mange timer at sidde og overvåge på den måde,« siger Kaj Kjær Nielsen til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
