Forsvarets HP-satsning undgik fuldtræffer fra Finansministeriet

Det danske forsvar undgik at blive ramt af en fuldtræffer da Finansministeriet forleden fyrede de centrale leverandører til hærens kritiske it-systemer. »Vi var heldige, men det kunne lige så godt være gået galt,« lyder det fra Forsvaret.

Forsvarets missionskritiske it-systemer, der styrer en lang række aktiviteter fra Vestgrønland til Afghanistan, bliver ikke ramt af samme kritiske leverandør-stop, som nu truer med at standse it-udbygningen i SKAT og flere ministerier.

Her har man centraliseret storage-systemerne på henholdvis IBM- og HP-platforme, men må fra 1. januar 2008 ikke længere købe storageløsninger fra disse to leverandører. Det skyldes en nye forpligtigende indkøbskontrakt, som Finansministeriet er på vej til at indgå på vegne af alle statslige organisationer.

»Det kunne lige så godt have ramt os lige så hårdt som de andre (statslige organsationer), men vi slipper tilfældigvis udenom de store problemer. Men principielt er jeg enig i de udmeldinger, der er kommet fra blandt andet Beskæftigelsesministeriet,« siger kommandør Jens A. Birch, der er chef for Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste.

Han indkaldte til formiddag journalister, der har skrevet om sagen, til en improviseret pressemøde for at fremlægge Forsvarets syn på sagen.

Mens man i Beskæftigelsesministeriet får store problemer med både nye diske og driftfolkenes ekspertice, der bliver inkompatible med en ny leverandør, så er Forsvarets enorme it-anlæg heldigere stillet, fordi storagesystemerne endnu ikke er udbygget som et SAN (storage area network).

Det betyder, at man vil kunne udbygge systemerne ved at købe nye diske på serverkontrakten - og her er HP repræsenteret.

Forsvaret har gennem en årrække standardiseret sin centrale infrastruktur på løsninger fra HP. Det SAN-system fra HP, som man har hos Beskæftigelsesministeriet - og som nu ikke længere kan udbygges - havde Forsvarets Informatiktjeneste planlagt at indkøbe til næste år.

Forsvarets storage-systemer rummer omkring 150 terabyte data. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenste styrer desuden op mod 1.000 servere og 22.000 pc-brugere.

Indkøbskontrakterne, som Finansministeriet annoncerede i sidste uge, er endnu ikke underskrevet af parterne, da sagen henlægger i en såkaldt stand-still-peirode, men ifølge en talsmand i Finansministeriet vil kontrakterne blive skrevet under i næste uge.

I stedet for HP og IBM, som hidtil har stået som leverandører af en væsentlig del af det offentliges storagesystemer, skal statslige institutioner og ministerier fremover købe storage fra tre andre leverandører, Fujitsu Siemens, Dell og Hitachi, som har vundet udbuddet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere