Formodede netpirater skal modtage informationsbreve, mener Socialdemokraternes medie- og kulturordfører Mogens Jensen.
Efter at have modtaget indstillingerne fra et udvalg under Kulturministeriet har regeringen har netop meldt ud, at den ved den kommende folketingssamling, altså til efteråret, vil fremlægge et lovforslag om en brevmodel. Dermed kan det blive en ny regeringen med Socialdemokraterne som bærende parti, der skal gennemføre lovforslaget efter et folketingsvalg.
Mogens Jensen mener, at indsatsen for at bekæmpe ulovlig fildeling på internettet har tre ben: For det første skal kunstnerne lave velfungerende forretningsmodeller, såsom abonnementstjenester på nettet, så forbrugerne nemt kan købe musik digitalt. Dernæst skal der være en informationsindsats, så borgerne ved, at de ikke må hente film og musik ulovligt. For det tredje skal rettighedshaverne kunne retsforfølge ulovlig fildeling.
"Jeg opfatter brevmodellen som en meget præcis måde at informere folk, der overtræder ophavsretsloven om, at de gør det - og også informere nogle, som uforvarende ikke ved, at der foregår ulovlig fildeling fra bopælen, så de er i stand til at sikre computeren eller tage en diskussion i husstanden, om hvem der har gjort det," siger Mogens Jensen.
"Det er en meget præcis informationskampagne, hvor du ikke tager fat i hele befolkningen, men målretter informationskampagnen," siger Mogens Jensen.
Han uddyber, at danskerne eksempelvis kan beslutte at sætte kode på deres WiFi-netværk, hvis de via et advarselsbrev bliver oplyst om, at der angiveligt er sket fildeling fra internetforbindelsen. Det er dog ikke lovpligtigt at have adgangskode til WiFi-netværk, så det vil være op til borgerne selv, om de vil sætte kode på, siger han.
Finansieringen er et åbent spørgsmål
Lige nu strides rettighedshaverne og internetudbyderne om, hvem der skal betale den tocifrede millionregning for at årligt at sende op mod 50.000 breve over de næste tre år - samt at sætte systemet op. Socialdemokraterne vil ikke på nuværende tidspunkt uddele en regning.
"Det har jeg ikke taget endelig stilling til. Det må vi se på i forbindelse med implementering af loven," siger Mogens Jensen.
"Men det er klart, at mit udgangspunkt er, at alle, som har interesser, må bidrage med finansieringen. Det må være det logiske udgangspunkt," siger Mogens Jensen.
"Jeg håber, at vi kan blive enige med de forskellige parter. Det har de ikke kunnet i udvalgsarbejdet, men mon ikke i den politiske proces, når virkeligheden nærmer sig, at de så kan blive enige," siger Mogens Jensen.
Adspurgt, hvem han mener, der har interesser i sagen, uddyber Mogens Jensen, at rettighedshaverne har de umiddelbare interesser, men at også internetudbyderne har interesser, fordi de lever af internettrafikken og derfor også må have interesse i at mindske den ulovlige fildeling.
Da ComON spørger ham, om internetudbyderne så også skal hjælpe andre brancher, eksempelvis journalister, med at bekæmpe ulovlig kopiering på internettet, svarer han, at internetudbyderne bør have interesser i denne sag, fordi det er grundigt belyst i udvalgsarbejdet under Kulturministeriet. Hvis der opstår andre behov for bekæmpelse af ulovligheder, må det behandles i en anden sag, siger medie- og kulturordføreren.
Domstole må afgøre om breve er skærpende
Mogens Jensen understreger desuden, at brevene er en informationskampagne. Kulturministeriets Antipiratudvalg har tidligere lagt vægt på, at brevene ikke skal være led i en accelerende håndhævelsesproces, men omvendt har rettighedshaverne fortalt, at de anser advarselsbrevene som skærpende omstændigheder over for fildelere.
Mogens Jensen vil ikke tage stilling til, om brevene kan blive brugt som indicier i en retssag. Han siger, at det er vigtigt at modellen i sig selv ikke leder til en retssag, men at rettighedshaverne derudover selv må bestemme, om de vil lægge sag an mod fildelere.
"Det er op til domstolene at vurdere, om de mener, at det er en skærpende omstændighed, at folk har modtaget et brev," siger Mogens Jensen.
