Sun Microsystems har præsenteret Java Web Server 1.1, en programpakke, der skal indvarsle Java-sprogets indtog på server-markedet. Java-serveren skal bruges til at afvikle programmer på server-siden, de såkaldte servlets, der kan bruges til at analysere logfiler, præsentere dynamiske sider og forvalte cookies. Java Web Server understøtter database-protokollen JDBC, og det betyder, at Java-programmer har direkte adgang til databaser på serveren. Pakken koster omkring 2000 kr., og kan bestilles fra www.sun.com.