De sidste fem dage har phishere kørt hårdt med gentagne "spamruns" på Danmark. De har snyltet på MasterCard, Visa, Skat og senest i går og i dag Paypal.
Det giver e-handlende problemer. Sideløbende har Peter Kruse registreret, at spammere efterspørger pakkemuldyr. Det er naive eller lyssky danskere, som skal modtage dyre varer såsom elektronik og smykker, ompakke dem og sende dem til en postboks i udlandet.
"Inden for den næste uge skal man have paraderne oppe. Dels som almindelig internetbruger, der modtager phishingforsøgene. Dels skal de e-handledende skal være opmærksom på, at de risikerer at få falske ordrer," siger Peter Kruse, it-sikkerhedsekspert fra det private firma CSIS.
Problemet for webbutikkerne er, at phisherne er dygtige til at skjule deres adfærd. De køber varer i danske webbutikker og bruger en dansk proxy, så IP-adressen ser dansk ud. Samtidig undgår de at vække mistanke ved at lægge store ordrer. Når den phishede dansker opdager misbruget, trækker de købet tilbage, og så står den ehandlende tilbage med hele tabet.
Phishing-problemet vokser for de ehandlende, forklarer direktør Annette Falberg fra FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel.
"Problemet er, at disse ordrer ser helt almindelige ud. Webbutikkerne har forskellige filtre, men de får ikke stoppet disse ordrer. De ser helt amindelige ud. Man glæder sig over at få de her ordrer, og så viser det sig, at det er en tyv," forklarer Annette Falberg.
Branche overvejer muldyrsregister
Hendes organisation er i gang med at spørge medlemmerne, de danske webbutikker, hvordan de er ramt. Annette Falberg og hendes medlemmer oplever, at politiet har svært ved at afsætte ressourcer til at gå efter pakkemuldyrene, og hun fortæller, at FDIH overvejer, om de kan skabe et centralt register over pakke-muldyr.
"Det kunne være en løsning med et brancheregister, hvor butikkerne indberetter mennesker, der har ageret som muldyr, men vi skal først finde ud af, om det er lovligt at skabe," siger Annette Falberg.
Den seneste Paypal-phishing er relativt flot udført og har relativt få stavefejl, men erfarne it-brugere vil nemt opdage phishingen, eftersom url'en i linket fører til en fremmed side, Merchacany.com. Alligevel går danskere i nettet og oplyser deres betalingskort-oplysninger, siger Peter Kruse CSIS.
"Disse kampagner fortsætter, fordi folk bliver ved med at opgive deres kreditkort-oplysninger. De kigger ikke på, hvad der står i formularen og hvor dataene bliver sendt hen," siger Peter Kruse.
Han efterlyser oplysning over for danskerne.
"Det er egentlig hovedrystende, at vi ikke er kommet længere," siger han.
Dankortsvindel vokser
Dankortsvindelen vokser i eksplosivt omfang. Ifølge tal fra FDIH var der i første halvår af 2010 7.419 sager, hvor netbutikker belv udsat for dankortsvindel. Det er flere sager end i hele 2009, hvor antallet af sager lå på 7.100.
Phishere bruger tillidsvækkende brands og symboler. Lokkemaden kan være, at man har fået penge tilbage i skat eller har penge til gode. Med mere end 200 millioner globale kunder er Paypal et oplagt mål for phishere, der forsøger at lure kort-oplysninger ud af letlokkelige netbrugere. Faktisk snylter 45 procent af alle phishing-angreb på Paypals brand ifølge tal fra OpenDNS.
Nedenfor er et friskt eksempel, som en ComON-læser har sendt ind. Skærm-dumps stammer fra siden, hvor man bliver ledt hen. Alle links fører til formularen.
"Og nej, jeg har ikke indtastet nogen oplysninger... ;)," skriver Peter S. Andersen, der til daglig er programmør/udvikler i en it-virksomhed fra Roskilde.
