Nyt Google-program åbner sikkerhedshuller

Ny software fra Google skal sætte ekstra fart på nettet, men de første brugere melder om mange problemer.

Googles nye program Web Accelerator er allerede løbet ind i problemer. Programmet skal gøre det hurtigere at surfe på nettet ved at mellemlagre websider, dels på den lokale maskine og dels på Googles globale server-netværk. Men nu viser det sig, at brugere i nogle tilfælde får leveret sider med andre folks brugernavne.

Ifølge Google har man kendskab til mindst fem websites, hvor Web Accelerator returnerer sider med forkerte brugerdata. I værste fald kan man dermed risikere at personlige data falder i hænderne på de forkerte. Men Google placerer ansvaret hos hjemmeside-ejerne, som angiveligt har kodet deres sider forkert.

Web Accelerator bruger den såkaldte HTTP cache-header til at afgøre, om der er tale om en normal webside eller en side, der er tiltænkt en bestemt bruger og derfor ikke skal mellemlagres. Men nu viser det sig, at programmet har problemer med at læse nogle cache-headere.

Google vil nu informere de berørte hjemmeside-ejere om, hvordan de kan få deres sider til at virke sammen med Web Accelerator.

Problemerne stopper ikke her. Softwarefirmaet 37Signals har helt blokeret Web Accelerator fordi programmet i nogle tilfælde har forsøgt at aktivere kritiske funktioner, f.eks. sletning af konti, i firmaets web-applikationer.

Google mener igen at fejlen ligger hos web-applikationerne, der ikke følger de anerkendte standarder. Eksempelvis bør sletning aktiveres med knapper og ikke simple links, mener søgemaskine-firmaet.

Det loves samtidig at børnesygdommene vil være fjernet, inden den færdige version af programmet bliver frigivet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub