Klumme: Verdenskrig mod spam

Spam er ved at udvikle sig til et reelt problem og kan på sigt blive invaliderende for internettets funktion, mener Brian Mertz Pedersen.

Internettet og e-mails har med eksplosiv hast indtaget rollen som den primære kommunikationskilde i vores arbejdsliv. Indbakken er lig med adgang til arbejdskontakter, dokumenter og information, men desværre i stigende grad også tilbud om alt fra billige lån til forøgelse af kønsdele. Spam er ved at udvikle sig til et reelt problem og kan på sigt blive invaliderende for internettets funktion. Mængden af spammail er steget med urovækkende hast, og tal fra branchen peger på, at alt mellem 10 og 30 % af sendte mails er spam. Det er en uacceptabel høj rate, som alle os brugere lider under - men vi lider også under manglende regler og værktøjer mod spam.

Det er så let - for spammere altså

I dag kan alle med lethed indkøbe millionvis af e-mailadresser for blot et par hundrede dollars og herefter med lidt hjælp fra lyssky internetsites forsøge at afsætte alskens produkter via uopfordrede e-mails. Afsenderens sande identitet skjules, og besværet med at rydde op i vrede besvarelser undgås ved at udnytte prøvetilbud fra ISP'ere eller sågar tredjemands domæne. Tilbage står altså modtagerne, som bruger opkoblingstid på at hente ligegyldige mails og internetudbyderen, som bekoster unødigt store mængder trafik og så det efterfølgende besvær med oprydning. Samlet er det svært at forestille sig nogen anden form for reklamedistribution med en sådan bizar byrdefordeling mellem sælger og potentiel kunde. Spammere beskrives vel bedst som internettets parasitter, der ulovligt suger på virksomheders og privates tid og penge.

Det største enkeltstående problem med spammails er, at det i de fleste tilfælde kan betale sig at sende dem ud. Når blot få promille ud af de millionvis af modtagere, hvor usandsynligt det end lyder, faktisk ender med at reagere på disse oftest aldeles utroværdige henvendelser, tjener afsenderen penge. Uanset ulovligheden er der altså penge at tjene og gruppen af internetbrugere, som potentielt set kunne have fordel af at udsende spammails, er særdeles stor og konstant voksende. Kombineret med billig adgang til enorme mængder internetadresser og ingen distributionsomkostninger er det en tikkende bombe under internettets funktionalitet.

Verdenskrig mod spam?

Derudover er problemet, at byrden for den enkelte bruger stadig ikke er kritisk endnu. Vi sletter alle med lettere irriteret mine hver morgen et antal e-mails, som så åbenlyst ikke er tiltænkt os personligt, men gør for langt de flestes vedkommende ikke mere ved det. Derfor er modstanden i dag kun relativt beskedent organiseret. Opsummeredes alle disse små morgen-irritationer kunne det nok blive til en lille verdenskrig, men indtil videre lader det til at være et accepteret arbejdsvilkår, som vel at mærke koster værdifuld tid. Hvad sker der når daglige 10 e-mails bliver til 100 og siden hen 1.000 - hvilket ikke er et urealistisk scenario.

Hobevis af firmaer tilbyder og udvikler allerede værktøjer til frasortering af spam, men kampen er svær, for ligesom med hacking og vira handler det om at være ét skridt foran hele tiden. Efterhånden som disse værktøjer bliver mere effektive kan det ventes at antallet af spammails øges, idet personerne bag er nødt til at kompensere for afviste mails for at bibeholde et indtjeningsgrundlag.

Bak op om anti-spam

Heldigvis er der en del forholdsregler, som den enkelte bruger og systemadministrator kan tage for at begrænse mængden af spammail. Rækken af anti-spam sites er lang og de fleste indeholder råd, om hvad man skal og ikke skal gøre. CAUCE.org (Coalition Against Unsolicited Commercial E-mail), som synes at være en af de mere etablerede, arbejder for bedre regler og mere opmærksomhed omkring spam.

Kampen er essentiel for at bevare de tiltænkte fordele ved internettet som eksempelvis at kunne distribuere reklamemateriale omkostningsfrit men vel at mærke kun til de relevante og samtykkende interessegrupper. Uden regler og effektive værktøjer til beskyttelse på dette område vil spam udvikle sig til et uoverskueligt problem. Der er ganske enkelt for mange tilbud i verden?!

Tre gode råd om spam

  • Besvar aldrig spam mail og undgå at åbne dem - når spam sendes som html-mails, kan afsenderen spore hvilke modtagere, der åbner mailen og hvor lang tid mailen er åben
  • Indstil dit e-mailprogram til at spørge dig, inden der returneres modtaget/læst kvittering
  • Undlad at offentliggøre medarbejderes e-mail adresser på websider, men benyt kontaktformularer og rolle-adresser på virksomhedens website i stedet.

    Brian Mertz Pedersen er koncerndirektør i sikkerhedshuset EuroTrust A/S.

  • Læses lige nu

      Annonce

      Forsvarets Efterretningstjeneste

      Network engineer - Datacenter & Automation

      Københavnsområdet

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

      Københavnsområdet

      Netcompany A/S

      Operations Engineer til drift af Infrastruktur

      Københavnsområdet

      Capgemini Danmark A/S

      Client Partner

      Københavnsområdet

      Annonceindlæg fra Bluecircle

      Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

      Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

      Navnenyt fra it-Danmark

      Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

      Christoffer Andersen

      Norriq Danmark A/S

      Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

      Casper Voldstedlund

      Systematic A/S

      Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

      Thomas Harboe Hald

      Norriq Danmark A/S

      Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

      Victor Dohlmann

      Arctic Wolfs Network