Her er 10 tech-tendenser fra SXSW

Få en danskers bud på vigtige web 2.0-diskussioner fra verdens måske største tech-konference.

SXSW - også kaldet South by Southwest - finder sted hvert år i Austin i Texas og er en af verdens hotteste festivaler om interaktive medier, web 2.0 og digitale platforme. I modsætning til de 20.000 andre deltagere i festivalens interaktive del, som sluttede tirsdag, kunne ComON ikke selv tage derover, så vi ringede op til Christian Schwarz Lausten. Han er medstifter af det digitale konsulenthus Seismonaut, der holder til i Århus og København. Han skulle selv holde et foredrag ved festivallen, men vandrede også rundt og lyttede til de andre oplægsholdere.

"Det er grraaande," siger Christian Schwarz Lausten om festivallen og rullerne med r'erne.

Han fortæller, at SXSW efterhånden er mainstream. De brille-blege nørder er altså suppleret op med folk fra PR- og Marketingsbranchen. Det betyder, at der nærmest var et overtal af piger på festivallen.

"Jeg tror, at festerne på South by Southwest er blevet sjovere. Der er nok mere flirten i krogene," siger Christian Schwarz Lausten, som selv deltager på festivallen for første gang.

Men ComON er naturligvis ikke interesseret i at høre om festerne. Vi vil høre om digitale tendenser. Her fortæller vi i uprioriteret rækkefølge om ni af dem, som Christian Schwarz Lausten registrerede.

 

- Kundeservice web 2.0

En af tech-tendenserne, der overraskede Christian Schwarz Lausten, var, at mange diskussioner drejede sig over på kundeservice. Et oplæg kunne egentlig handle om noget helt andet, men så begyndte tilhørerne at spørge ind til, hvordan man håndterer kundeservice.

"Det er uanset, om det er B2C eller B2B. Der er Zendesk og Getsatisfaction.com, som er nogle store platforme til kundeservice," siger Christian Schwarz Lausten.

Zendesk er et dansk-født firma, der leverer kundeservice i skyen og integrerer det med Twitter, Facebook, mail og alt muligt andet. Seismonauten tilføjer, at det fylder i debatten, at kunderne har mulighed for at svare tilbage via sociale medier, hvis kunden er utilfreds.


 

- Social media monitoring systems

"Det drejede sig også om, hvordan virksomhederne håndterer deres kunders udtalelser på sociale medier, som jo også har været et emne for Fullrate i Danmark," siger Christian Schwarz Lausten.

Systemerne skal i bund og grund holde øje med, om brugere ude på Twitter, Facebook og andre steder omtaler ens firmaer. Den allersstørste spiller er Radian6.com, forklarer Christian Schwarz Lausten, men der er en "milliard" andre mindre tjenester, siger han. En af dem er SproutSocial.com. Nogle er gratis, men eksempelvis Radian6.com koster knaster.

 

- Forskelsbehandling over for "Influencers"

En diskussion, som ofte dukkede op på SXSW, handlede om såkaldte influencers. Christian Schwarz Lausten nævner som eksempel, at en ComON-journalist når ud til flere end en eller anden Hr. og Fru Danmark, som blogger om katte. Andre influencers er bloggere og kendisser. Måske skal firmaer bruge mere tid på at pleje influencers, som brokker eller roser på sociale medier?

"Der er klout.com, hvor man snakker om "whats your klout-score". En klout-score kan man bruge til at se, hvor stor en betydning en person har på de virale medier. Så kan man se, at ham her, ham skal vi nok tage os godt af. Sociale medier handler om relationer - skal vi pleje alle relationer lige godt? Der er nogen relationer, der betyder mere end andre. Men hvordan kan vi måle og definere, hvem der er vigtige? Det er ikke fordi, vi skal forskelsbehandle, men få mere markedsføring for pengene ved at målrette indsatsen. En del af diskussionen gik også på, om det er godt eller skidt at forskelsbehandle," siger Seismonaut-medstifteren.

 

- Budgetterne betyder altså noget

Et gentagent emne, som kom op til overfladen, handlede om, hvordan virksomheder afgører, om der er ræson i at sætte penge af til et fremstød på de sociale medier. Christian Schwarz Lausten var til et oplæg med en social media director fra Logitech. Hun gav et eksempel med, at en afdeling i Holland havde bedt om 50.000 dollars til at oprette en Facebook-gruppe. Var det så pengene værd, at den fik et par tusinde followers? Det er svært at afgøre.

"Den nuancering var der også en del fokus på. Nu er mange nået til næste skridt udover fascinationen ved nye teknologier. Så skal man til at tænke på det rent forretningsstrategiske," siger Christian Schwarz Lausten.

Selv om amerikanske virksomheder rykker flere penge fra offline til online, så var budgetterne og smarte investeringer altså også et emne, siger Seismonauten.

 

- Er Facebook ALTID stedet?

"Der var på festivallen en del nuancering omkring Facebook . Facebook er almindelig accepteret som en standard, som man nærmest ikke snakker om længere. Man er der bare. Så en del snakkede om, at når det gælder B2B og andre løsninger, så er det måske bedre at bruge et andet socialt medie," siger Schwarz Lausten.

"Hvad er det, man vil have på Facebook? Er 2000 likes fint? Er det nok? Er det dét, der skal til?," siger han.

 

- Sociale medier er mainstream

Alle er på Facebook. Flere og flere bruger smartphones. Hvordan håndterer vi digitale liv? Det var et spørgsmål, som optog mange på SXSW, siger Christian Schwarz Lausten.

"Der var sessioner om digital moms and geek dads. Spiller du med dine børne? Orienterer du dig i samme kanaler som børn? Hvordan undgår du, at de sidder med mobiler ved aftensmaden?," beretter Christian Schwarz Lausten.

"Der er sket en eksplosion i social media. Hvor det før handlede om user experience, wire frames og lignende mere tekniske issues, så er emnerne langt bredere nu," siger Seismonaut-medstifteren.

 

- Future Entertainment og Transmedia/Cross Media

"Historiefortælling breder sig over flere medier. Det er eksempelvis Alternate Reality Gaming, ARGs, som er noget, jeg også arbejder med. Det er en ekstremt interessant trend. Det handler om storytelling  i stigende grad sker på flere platforme, som tv, sociale medier og mobilen. Det bliver blandet sammen. En historie springer fra medie til medie, og spillerne skal samarbejde for at komme videre i historien," siger Christian Schwarz Lausten.

"Det er denne sociale dimension. Skærmoplevelsen bliver anderledes. Det er for eksempel folk, der ser Melodi Grandprix og X-faktor og har twitterfeeds kørende samtidig med tv'et. Så følger de med i de hashtags, der viser diskussioner, som handler om udsendelsen," siger Christian Schwarz Lausten.

Netop Twitter-oplevelsen, som kører synkront med tv'et, er et emne for mange amerikanske underholdningsvirksomheder, der diskuterer, hvordan de kan udnytte den nye kommunikationsform, siger han.

 

- Spildynamikker i alt mellem himmel til jord

Spilmekanikker kan bruges på alt. Det var et vigtigt emne på SXSW, siger Christian Schwarz Lausten. Spil giver en motivationsfaktor, som også kan bruges i andet end almindelige spil. Det kan være borgerinddragelse i kommuner - som Seismonaut selv arbejder med.

"Jo mere du deltager, jo flere point får du. Det er i virkeligheden en gammel dynamik, som nu bliver brugt på mange flere områder end tidligere. Det har man jo også set fra eksperten.dk. De har arbejdet har i otte til 10 år siden givet point for rigtige svar. Dette med at honorere engagement, at bruge en spildynamik til at få folk til at bruge et eller andet, det kommer nu ud over nørdstadiet. Det kan også bruges til interne brug i virksomheder, hvor man giver medarbejdere point for at komme med gode idéer," siger Christian Schwarz Lausten.

"Foursquare er vigtige på dette felt, fordi de har ramt hovedet på sømmet med, hvordan man får succes med spildynamikker, hvor man får point for check-ins og kan blive mayor et sted," siger Christian Schwarz Lausten.

 

- Årets hype dukkede aldrig op!

SXSW bryster sig af at have været stedet for lancerigen - eller i hvert fald hype-dyrkelsen - af flere start ups. Det er eksempelvis Twitter og Foursquare, som har fået deres første store udbredelse på tidligere udgaver af SXSW.

"Et spørgsmål, som altid fylder meget på SXSW, er breakthrough teknologier. Jeg tror, at de fleste var enige om, at der ikke var nogle teknologier, der poppede ud. Den, der nok var flest, der talte om, var group.me, som er en kollaborativ sms-tjeneste. Det er en tjeneste, hvor man kan lave små grupper, hvor man i fællesskab kan holde sig orienteret omkring et emne," siger Christian Schwarz Lausten.

 

- Social shopping

Social shopping, hvor forbrugere og retailbutikker smelter sammen, er et stort samtaleemne for tiden. Også på SXSW. Det forklarer Seismonauten. Det handler eksempelvis om, at kunder skal kunne kommentere butikker, de netop har besøgt. Andre kunder kan så bruge kommentarerne til at blive klogere på eksempelvis maden på en restaurant. Butikker kan også bruge sociale medier til at lancere tilbud til deres kunder.

"Det er de lokationsbaserede tjenester, som nu - endnu mere end tidligere - bliver diskuteret. Det er Gowalla og Foursquare, plus Facebook Places, som folk snakker om. Men der blev der faktisk ikke talt så meget om Facebook Places. Der er ingen tvivl om, at Facebook er standard. Det taler man ikke så meget om. Men Foursquare er de bedste på den lokationsbaserede del - endnu! De vokser rigtig meget for tiden og begynder at have en sund forretningsmodel for deres tjeneste. De har nu lanceret Foursquare Business, hvor de laver aftaler med forretninger, der kan kommunikere med deres kunder gennem Foursquare," siger Christian Schwarz Lausten.

 


 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere