Pladebranchens endelige dødsstød kan være begravet i paragrafferne i en amerikansk lov fra 1976.
Det år vedtog den amerikanske kongres en ophavsretslov, der giver rettighedshavere - som musikere - ret til at opsige aftaler, hvor de afstår rettigheden til andre. Musikerne kan opsige licensaftalen efter 35 år, hvis musikken er udgivet efter 1978. Det betyder at der fra 2013 hvert år er flere og flere musikere der kan kræve rettighederne til deres musik tilbage fra pladeselskaberne, skriver Law.com.
Allerede nu er en supergruppe som Eagles, der stod bag lejrbålsklassikkeren Hotel California, i gang med at forberede deres advokat på at kræve rettighederne til deres bagkatalog tilbage. Det betyder, at pladeselskaber vil miste en af deres eneste tilbageværende indtægter. Det er nemlig stor set kun 36-50 årige der stadig køber CD'er. Tal fra NPD viser, at kun hveranden amerikanske teenager købte en CD sidste år.
De 36-50 årige er vokset op med den musik der er tre år fra at blive sat fri, derfor er det kernepublikummets musik, der er ved at falde pladeselskaberne af hænde.
"Der vil komme store juridiske slagsmål omkring det her," siger Ross Charap, der er partner i advokatfirmaet Moses og Singer, som repræsenterer sangskrivere, pladebranche, og licensdelen af National Music Publishers Association.
"Det bliver blodigt og pladeselskaberne er med rette meget nervøse over udløbet af deres ophavsret."
Advokaten Lee Phillips har udover Eagles også en legende som Barbara Streisand blandt sine kunder. Han bekræfter, at pladebranchen er i overhængede fare for at miste guldfuglene.
"Vi vil sende opsigelser ud," siger Lee Phillips til Law.com.
Musikerne kan enten sælge deres musik via for eksempel Eagles.com eller Streisand.com eller de kan forhandle nye og langt mere lukrative aftaler på plads med pladeselskaberne.
Pladebranchen har dog ikke tænkt sig at følge loven uden kamp. Deres advokater arbejder på at finde forskellige smutveje. En af smutvejene er at påstå, at musikerne var hyret af pladeselskaberne som "work for hire" dermed ejer pladeselskaberne rettighederne til musikken, da musikerne blot indspillede musikken som ansatte i pladeselskabet. Ifølge Lee Phillips så nævner loven dog eksplecit hvilke erhverv der kan gå ind under "work for hire" undtagelsen og her er lydoptagelser ikke nævnt. Pladeselskaberne har også andre fortolkninger af loven i ærmet, og rent teknisk har de også mulighed for at genindspille en såkaldt 'Remastered' udgave af musikken. Dermed ejer pladeselskabet rettigheden til den nye udgave, mens kunstneren kan kræve rettigheden til den originale, og dårligere version, tilbage. Det er dog uklart om den metode holder i retten.
Den amerikanske pendant til IFPI, RIAA, forsøgte for 10 år siden at få loven ændret. Men det mislykkedes da en række musikere protesterede højlydt.
Den amerikanske musiker Steve Greenberg har allerede sendt en opsigelse af rettighedskontrakten til Universal Music Group. Skønt han er relativt ukendt, så er rettigheden til hans hit 'Funkytown' fra 1980 mange penge værd.
