Hjemmesiden FWA (Favorite Website Awards) præmierer jævnligt de mest fantasifulde og innovative hjemmeside-designs. I sidste måned tilfaldt æren et lille dansk designbureau.
Hello Monday er et nystartet århusiansk designfirma. I februar fik eksperterne fra FWA øje på det danske designfirmas arbejde for tøjfirmaet Minus og præmierede hjemmesiden med titlen »Site of the Day«.
Det særlige ved hjemmesiden er det såkaldte fullscreen-mode, som gør, at man kan se tøjkollektionen i detaljer. Prøv selv her.
»Vi er meget stolte over at blive udpeget til bedste Flash-hjemmeside. Vores ide er faktisk allerede blevet en eftertragtet feature for mange af de udviklere, som arbejder med flash-teknologi. De prøver nu at kopiere os eller spørger os om råd,« fortæller Jeppe Aaen fra Hello Monday.
Hello Monday har eksisteret siden oktober 2006.